Magtlister i den lokale dagspresse er ofte vildledende og afspejler sjældent den reelle og varige magt i samfundet. Magt er en dynamisk størrelse, der ikke kan måles ud fra medieeksponering eller kortsigtet popularitet alene. Mange personer, der fremhæves på magtlisterne, har kun midlertidig indflydelse og forsvinder fra scenen, ligesom Gazelle-virksomheder, der hurtigt opstår og forsvinder igen. Den egentlige magt ligger ofte hos dem, der arbejder i kulissen, trækker i trådene og har et stærkt netværk.
Et særligt problem ved disse magtlister er, at de mangler en klar metodologi. Hvad definerer egentlig magt? Er det antal avisoverskrifter, formelle titler eller evnen til at skabe reelle forandringer? Ofte bliver subjektive vurderinger fra journalister og redaktører afgørende, hvilket giver et forvrænget billede af, hvem der faktisk har indflydelse. Populære politikere eller erhvervsfolk kan få topplaceringer, selvom deres reelle magt er begrænset.
Favoriserer magtlisterne dem, der er bedst til at skabe overskrifter frem for dem, der reelt skaber resultater? I Fredericia ser vi en tendens til, at borgmesterkandidater vælges ud fra interne magtkampe frem for en gennemsigtig og meritokratisk proces. Dette skaber ikke nødvendigvis den bedste ledelse for byen, men sikrer snarere partiernes interne magtbalance. At udpege borgmesterkandidater uden et tydeligt fokus på, hvem der faktisk er bedst egnet til opgaven, hvilket er sket i flere helt åbentlyse tilfælder, betyder, at synlighed og partiloyalitet trumfer reel politisk og ledelsesmæssig evne.
Magtlister er underholdning, ikke en analyse, men en form for populærkonkurrence ala X-faktor hvor ingen kan synge rent og nogle aldrig lærer det, det giver sjældent en retvisende indsigt i de reelle magtforhold. Det fremhæver også dommerpanelet til at være bedrevidende, lidt over den almindelige borgere og giver en illusionen af indsigt, hvilket gør dem lige så flygtige som Gazelle-virksomhedernes succes eller de tilfældige borgmesterkandidater, der vælges uden blik for den reelle opgave.
Fredericia opnår en stærkere og mere ansvarlig lokal ledelse, med en mere transparent og kompetencebaseret tilgang til magtudøvelse, både i medierne og i de politiske partier. Magtlister er mere underholdning end analyse.
Poul Rand, Kandidat til KV25, for Liberal Alliance.