Fredericia Kommunes familieafdeling er ude af kontrol. Mens politikerne i byrådet klapper hinanden på skulderen, bliver flere og flere børn revet væk fra deres hjem på et svagt grundlag. FN’s Børnekonvention taler om barnets ret til familieliv, men i Fredericia er det tilsyneladende kun en fodnote.
I Fredericia bliver børn placeret langt væk fra deres familier. Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi kommunen ikke har styr på sine løsninger. Familier bliver revet fra hinanden, mens forvaltningen fraskriver sig ansvar. De påstår, at det er for børnenes bedste – men hvis man kigger på tallene, er det tydeligt, at økonomiske interesser og systemets egen magelighed trumfer barnets tarv.
Børn bliver fjernet uden grundige udredninger. Hvordan kan man tage så drastiske beslutninger uden at sikre sig et klart billede af situationen? Det burde være en grundpille i ethvert retssamfund, at man ikke dømmer uden beviser. Men i Fredericia tages børn på skøn og mavefornemmelser – ikke på solidt fagligt grundlag.
Antallet af anbringelser ligger stabilt, men kommunens budget er fordoblet på ti år. Hvor går pengene hen? Forvaltningen bruger flere millioner på foranstaltninger, men resultatet? Familier i opløsning, børn i mistrivsel og en stigende mistillid til systemet. Hvordan kan det koste dobbelt så meget at gøre det samme som for ti år siden?
Flere børn i Fredericia kæmper med skolevægring, men i stedet for at hjælpe forældrene, bliver de mistænkeliggjort. Kommunen tilbyder ikke tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der må tage hånd om deres børn, men stiller i stedet spørgsmålstegn ved deres evne til at være forældre. Det er ikke hjælp – det er magtmisbrug!
Familieafdelingen i Fredericia bør tages op til grundig revision. Den nuværende praksis er uholdbar, både økonomisk og menneskeligt. Politikerne må tage ansvar, ellers svigter vi både børnene og de forældre, der kæmper en ulige kamp mod et system, der har glemt sin opgave: At hjælpe, ikke at ødelægge.
