Bassisten Jens Jefsen var på programmet sammen med pianisten Martin Schack. Men Martin Schack havde dobbeltbooket sig, og af uransagelige årsager fravalgte han Fredericia. Hvem kan forstå det?
Nu er Fredericia så heldig af have flere store talenter inden for musikkens verden og ingen ringere end Hans Esbjerg tog opgaven som pianist og stand in for Martin Schack. Det var ikke en dårlig løsning. Jens Jefsen og Hans Esbjerg svingede godt sammen, og det stuvende fyldte Tøjhus café fik musik for alle pengene fra Duke Ellington til Mozart, og de blev klappet til at give ekstra nummer.
Når man sætter to musikalske ronkedor sammen, sker der et eller andet. Jens Jefsen er gammel i gårde, og en af de mere solide danske kontrabassister. Han har fra sin base i Århus spillet med gud og hver mand, der er, eller har været noget ved musikken blandt andet Dexter Gordon, Johnny Griffin, Ben Webster, Clark Terry, Eddie Lockjaw Davis, Roy Eldridge og så er alt vist sagt om det musikalske cv. Fredericia egen Hans Esbjerg burde vores læsere kende, ellers kommer der en sær artikel med Hans i februar i en ny serie vi starter om Fredericias musiklivs mange og spændende profiler.
Musikalsk fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller “sammensmeltning”, af to eller flere talenter, der bare viser de kan lide at være i nuet og sammen har ”the Swing”. Dette skete denne fredag eftermiddag og at Hans midt i et Duke nummer pludselig efterligner en mobiltelefon, der ringede iblandt publikum på tangenterne, uden at tabe melodi eller takt viser både humor og evner. ”Things aint what they used to be” var et af de første numre, der blev spillet og det holdt stik. Ønsket om at imødekomme et musikhungrende publikum lyste ud af begges kropssprog. Hovedvægten af repertoiret var ifølge Hans Esbjerg fra ”The American Song Book”, det er jo et vidt begreb. Jeg tillader mig at antage, at det også er lånt fra ”The Tin Pan Alley Era”, trods eftermiddagen var meget Duke Ellington inspireret var der noget ”Tin Pan Alley” rytme over det. Andre kan nemt have en anden mening om dette. En god musikalsk time og kan de to overtales til en gentagelse, ser vi gerne det i Fredericia.
Sjælden er der blevet klappet så meget ved FredagsJam og sjældent har der været så propfyldt. På et tidspunkt stod folk helt ud på gangen og det var også tæt på umuligt at komme i baren. Om FredagJam have været savnet i juleferien eller om de var de to musikalske hovedpersoner ved denne anmelder ikke, men tætbefolket var der. Det undrer derfor, at de publikummer have holdt pladser for folk, der åbenbart glemte at komme, ikke fjernede deres tasker, frakker mv. så de stående kunne få en siddeplads. Der er jo en del ældre i segmentet. Jeg finder dette uheldigt og kan kun anbefale arrangørerne at annoncere, om hensyntagen, når der er godt fyldt op. Vi er der alle for musikkens skyld, også de ældre og gangbesværede.
Jam-delen var denne gang beriget med at se Hans E. som trommeslager, Pia som solid vokalist og unge Holger med en ”slap bass” lyd på sin Squire bas samt et par gode lokale talenter på tangenter.
Jam er for alle, der kan lide at spille musik og synge, de der gerne vil prøve at møde andre uformelt på scenen. Nybegynder eller øvet, ung som ældre, eget materiale eller andres, FredagJam skabes sammen under Nana Pi’s kyndige styring. I musikkens verden på scenen kan der trylles i forskellige og spændende konstellationer, og det er muligt at spille selv med egne orkestermedlemmer eller med dagens orkester og andre deltagere, kun fantasien og tiden sætter grænser. Hvo intet vover, intet vinder, lyder et ældre ordsprog og dette kunne være en opfordring til spirende musikanter eller i der lige skal have rusten væk for at komme i gang igen, til at deltage i Tøjhusets FredagsJam.
