Rainer Gassner, medejer og køkkenchef på restauranten “Ti Trin Ned”, står i køkkenet sammen med sine fire kokke. En duft af hvidvin og muslinger fylder rummet.
– Godt, du kommer. Jeg trænger til at sidde ned, siger Rainer med et smil.
Rainer Gassner, leder af restauranten, står fordybet i forberedelserne af aftenens serveringer. Han rører omhyggeligt rundt i en gryde fuld af friske muslinger, der simrer i hvidvin. Duften af de dampende skaldyr fylder køkkenet og blander sig med lyden af kokkenes travlhed.
– Jagten på den grønne Michelinstjerne er i vores bevidsthed. Vi arbejder på at hente den prestigefyldte anerkendelse til Fredericia. Vi er investerede i vores vision og jeg er overbevist om, at vi er på rette spor, siger Rainer.
Midt i det travle køkkenmiljø kaster han et smil vores vej, indikerer at han har et øjeblik til rådighed. Han tørrer hænderne på sit forklæde, tager os med ud af køkkenets varme og ind i restaurantens stille og elegante spisesal. Her fortsætter han, nu i en mere afslappet og rolig atmosfære, omgivet af det smukke borde og tjenere der gør klar til aftenens service.
Han fortæller, at man nu undersøger mulighederne mere dybdegående, de overvejer endda at tage direkte kontakt til Michelinguiden.
– Måske kan de så guide os i en retning, udtaler Rainer med et eftertænksomt udtryk i øjnene.
Han læner sig tilbage i stolen, hans blik tager et fjernt udtryk, som om hans tanker kredser om, hvad næste skridt kunne være.
For holdet på Ti Trin Ned er det vigtigt, at deres passion og glæde ved det de laver, er drivkraften bag deres lange arbejdsdage og at Michelinstjerner er et produkt heraf.
– Vi er glade over vores stjerne, sandheden er, det er en kunst at afkode hvad der giver Michelin-stjerner. Måske hemmeligheden ligger i at finde lethed i processen? Vi lever og ånder for det her – ellers ville vi ikke ofre 14-15 timer hver dag. Men det skal ikke bare være hårdt slid, det skal også være sjovt, understreger Rainer.
Til trods for arbejdspresset og jagten på anerkendelse, har Rainer bevaret roen.
– Jeg har haft ro i maven. Vi modtog jo en invitation til Finland, det tog jeg som et godt tegn, griner Rainer.
Holdet var ikke selv at finde til uddelingen, de dyrker selv alle de råvarer de kan på deres egen gård. Den tørke der lige nu plager mange haveejere, kæmper de også med på gården.
– Vi var ikke selv i deroppe, vi har gården (Himmerigskov, red.) at passe, og med den nuværende tørke, tør vi simpelthen ikke forlade den. Vi skal virkelig kæmpe for at få noget ud af afgrøderne, fortæller Rainer, mens han peger ud på solen.
Det understreger den enorme indsats og dedikation, der ligger bag hele holdets arbejde og dedikation på “Ti Trin Ned”.
