En ny dagtilbudsanalyse fra Fredericia Kommunes udviklingsafdeling peger på at lukke og sammenlægge en række mindre daginstitutioner og bevæge området mod større enheder. Forvaltningen indstiller selv, at analysens anbefalinger skal være retningsgivende for det fremtidige dagtilbudsområde, selv om intet endnu er politisk besluttet.
Da Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget på sit seneste møde fik forelagt »Dagtilbudsanalyse 2026«, blev sagen taget til efterretning. Det er den mildeste form for politisk behandling, en orientering, hvor udvalget ikke træffer en beslutning, men blot noterer sig indholdet. Alligevel lægger det dokument, udvalget tog til efterretning, en klar retning for byens daginstitutioner i de kommende år.
Analysen er udarbejdet af kommunens egen udviklingsafdeling og indgår, som det fremgår af sagsfremstillingen, i arbejdet med »Fredericia i Fremtiden«. Det er det samme spareprogram, hvor tre kendte erhvervsfolk stod anført som arbejdsgruppen bag rapporten, men hvor alle tre siden har bekræftet over for AVISEN, at materialet var forvaltningens eget arbejde, forelagt dem til kommentar.
I dagtilbudsanalysen er der ingen erhvervsfolk imellem. Her står forvaltningen selv som afsender, og den indstiller, at »analysens hovedpointer og anbefalinger indgår i den kommende budgetproces og er retningsgivende for indretningen af det fremtidige dagtilbudsområde«. Med andre ord skal et dokument, som politikerne kun har taget til efterretning, være styrende for, hvordan byen indretter sine daginstitutioner.
Konkrete institutioner peges ud
Analysen nøjes ikke med overordnede principper. Den peger på navngivne institutioner. I et scenarie for Kanalbyen lægges der op til at afhænde Gades Gård og Duponts Gård og samle kapaciteten i en ny og større institution. Begge ejendomme beskrives som attraktive og centralt beliggende byhuse, der vil være »relativt enkle at afhænde«. I et scenarie for Vestbyen peges der på på sigt at lukke Pelikanen og Æblehaven og bygge nyt. Og i Erritsø skitseres blandt andet en samling af Lynghøjen og Snaremosen i et nyt fælles dagtilbud på mindst seks grupper.
Gennemgående er ambitionen at flytte området mod institutioner med fem til seks grupper, som analysen vurderer mere økonomisk og driftsmæssigt robuste end de mindre. Analysen henviser til, at nabokommuner som Vejle, Middelfart og Horsens bygger nye institutioner til mellem seks og otte grupper.
Analysen modsiger til dels sig selv
Samtidig rummer analysen vurderinger, der trækker i hver sin retning. Forvaltningen fastslår, at Fredericia har en finmasket struktur med høj geografisk tilgængelighed og kort afstand til dagtilbud for størstedelen af forældrene. Den slår fast, at den nuværende fleksmodel fungerer og er »afgørende« for, at kapaciteten kan hænge sammen. Og den beskriver den nuværende forældrebetalte frokostordning som en ordning, der »fungerer godt og nyder bred opbakning blandt forældre og medarbejdere«.
Når analysen alligevel anbefaler større enheder, sker det med henvisning til økonomisk robusthed, et vedligeholdelsesefterslæb på over 100 millioner kroner og bedre mulighed for at fordele personale hen over dagen. Men i sit eget afsnit om kvalitet bygger forvaltningen på national forskning, og netop forskningen på området peger ikke entydigt mod store enheder. En forskningsrapport fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet konkluderer, at den pædagogiske kvalitet i den konkrete hverdag samlet set er højere i de små institutioner end i de store, og at forskerne ikke kan anbefale, at der bygges for store institutioner til børn.
Spørgsmålet til udvalget
Tilbage står spørgsmålet, som udvalgets medlemmer endnu ikke har skullet svare på, fordi sagen blot blev taget til efterretning. Har politikerne reelt taget stilling til retningen mod færre og større institutioner, eller har de noteret sig en analyse, som forvaltningen samtidig beder om at gøre retningsgivende for budgettet. Og er det de folkevalgte eller forvaltningen, der har sat kursen for, hvor byens mindste børn skal være om dagen.
Læs også
