Det var med følelserne udenpå tøjet, at Nicolaj Ritter søndag spillede sin sidste kamp i fodboldkarrieren. Det skete, da FC Fredericias nummer to gik på banen mod Hobro.
Flankeret af hans to børn gik Ritter på banen som forreste mand med anførerbindet på, da FC Fredericia marcherede ind til sæsonens sidste kamp, og det var ikke hvilken som helst kamp. Det var Nicolaj Ritters sidste i karrieren. For nogen tid siden blev det meldt ud, at han har valgt at stoppe karrieren, da han starter i Spar Nord i Randers, tre kilometer fra hans bopæl.
Derfor har Ritter været afklaret med, at det ville være sidste kamp, men efter kampen var det ikke til at forstå for ham. Efter at have rundet venner, familie og tidligere holdkammerater, inden turen kom til den ventende presse, satte han følgende ord på, hvordan han havde det i dét moment:
– Det er følelsesladet. Jeg er glad, og jeg er ked af det samtidig, følelserne ælter rundt i min krop. Der var venner, familie, naboer og gamle holdkammerater her. Jeg er helt færdig i hovedet følelsesmæssigt. Jeg er stolt og glad, og jeg glæder mig til at være rigtig familiefar for mine børn, siger Ritter.
Normalt, når man løber på banen, er det med indløbsbørn fra andre fodboldklubber i nærområdet, men for Ritter var det i kampens anledning hans egne børn, som gik side om side med ham.
– Jeg skulle holde tårerne og følelserne tilbage, det var et moment jeg havde drømt om at kunne slutte med, min familie var her, og at gå ind med mine to børn var specielt, siger Ritter.
Klappet ud så tankerne kørte rundt
Kort tid inde i anden halvleg var det slut for Nicolaj Ritter. Michael Hansen valgte at skifte ham ud, men at det blev præcis på det tidspunkt, var ikke skrevet i manuskriptet.
– Det var ikke planlagt der, men jeg havde sagt til Michael, at der ikke var så meget i tanken, da mit hoved havde kørt rundt. Jeg var glad for at starte kampen og var glad for den måde, folk takkede af på, forklarer Nicolaj Ritter.
Da Ritter forlod banen, rejste hele Monjasa Park sig op, og alles øjne rettede sig mod Ritter. Det gjaldt også begge holds udskiftningsbænke samt de 22 spillere på banen for begge hold, der taktfast stod og klappede, og enkelte kom hen til Ritter og gav ham et kram. Et følelsesladet øjeblik set fra pressepladserne.
– Jeg var ked af det. Der gik tusinde tanker igennem mit hoved, tårerne løb, og en stor del af mit liv er slut nu, tænkte jeg, siger Ritter om momentet, da han blev skiftet ud.
Nu kan Nicolaj Ritter se tilbage på seks år i FC Fredericia, hvor han efter eget udsagn fik glæden ved fodbold tilbage. Alligevel har han nu valgt at stoppe karrieren i en alder af 32 år, og det kan lyde tidligt.
– Det gør det, men det rigtige job kom ind ad døren. Jeg kører langt hver dag, og der kom noget, jeg interesserer mig for, og så tænkte jeg, det skulle være nu, og jeg har kroppen i behold og et par børn, jeg får masser af tid med. Det var et tilvalg og ikke et fravalg, siger Ritter.
Højdepunkt med FC Fredericia
Tilbage har Ritter nu minderne. Lige fra en ungdomstid i FC Midtjylland til kampe for ungdomslandsholdene, til ophold i Silkeborg, SønderjyskE og Vejle, foruden FC Fredericia.
– Der er mange højdepunkter. Jeg synes, måden vi reddede os på sidste år kommer op i mit hoved, vi blev syv’er alligevel. Jeg havde været ude i en lang periode, og jeg kom tilbage og hjalp holdet, og så er der Europa League med SønderjyskE, siger Ritter.
At det er slut nu, er endnu ikke gået op for Nicolaj Ritter. Spørgsmålet er, hvordan følelsen bliver, når han står op og ikke skal tage turen til fodbold, som har været hans profession.
– Jeg tror, det bliver mærkeligt, det er vores sidste tur herned i dag, når jeg kører hjem, er det slut, slutter Nicolaj Ritter, der nåede 154 kampe med syv mål til følge. Dermed blev FC Fredericia den klub, som Ritter nåede at spille flest kampe for, efterfulgt af Silkeborg med 134.
