Fem års arbejde, en investor på hånden og 24 finansierede boliger: Nu frygter de to mænd bag sportskollegiet, at et sparekatalog vælter det hele på målstregen
Sportskollegiet i Fredericia er ifølge folkene bag tættere på end nogensinde. Byggeriet er finansieret, placeringen er fundet, og det eneste, der mangler, er en driftsaftale med kommunen. Men sagen er havnet i budgetforhandlingerne, og i sparekataloget lurer et forslag, der ifølge de to bestyrelsesmedlemmer kan trække tæppet væk under hele fundamentet.

POLITIK. I fem år har to bestyrelsesmedlemmer i Fredericia Eliteidræt arbejdet på at få et sportskollegium til byen. Pengene er der, tegningerne er der, og en investor står klar. Alligevel trækker det ud, og det er derfor, Søren Andersen og Jesper Toubøl nu fortæller om projektet.
»Vi er to, der har arbejdet massivt med det her i flere år,« siger Søren Andersen, der sammen med Jesper Toubøl sidder i bestyrelsen for Fredericia Eliteidræt.
Arbejdet begyndte for omkring fem år siden, og siden 2023 har det også haft politisk forankring, da en ekstern evaluering af kommunens eliteidrætssamarbejde anbefalede at undersøge grundlaget for at kunne tilbyde unge sportstalenter et sted at bo. Bag anbefalingen ligger ifølge de to en velkendt udfordring. Fredericia har ingen efterskole, og de talenter, der rejser ud som unge, har det med at slå rod dér, hvor de lander. »Hvis vi ikke har et sted at tilbyde dem, så kommer de ikke nødvendigvis hjem igen. Så bliver de boende et andet sted,« siger Søren Andersen.
Trafikken går imidlertid også den anden vej. Der går i dag unge fra andre kommuner i talentklasserne på 7., 8. og 9. klassetrin i Fredericia, og byens ungdomsuddannelser trækker ligeledes elever til udefra. Uden et sted at bo er de ifølge de to bestyrelsesmedlemmer henvist til lange transporttider eller til at bosætte sig i andre byer, og det er efter deres vurdering her, boligmanglen for alvor mærkes. »For mange af de unge er transporten en reel hæmsko. De skal have træning, styrketræning og uddannelse til at hænge sammen, og så kommer al logistikken oveni. Derfor er der en stor interesse i at have dem boende helt tæt på,« siger Jesper Toubøl.
Løsningen, de to har arbejdet frem mod, er mere end en stak værelser med senge i. Analysen bag projektet peger ifølge Jesper Toubøl på, at det sociale liv er selve limen. Fælles køkken, madordning, fællesarealer og en bevidst blanding af idrætsgrenene, så håndboldspilleren ikke kun omgås håndboldspillere. »Analysen viser, at det ikke bare skal være et kollegieværelse. Der skal også være et socialt fællesskab. Og det viser sig faktisk, at det nogle gange er sjovere at sidde og snakke med en, der går til skydning eller roning, end kun med nogen, der spiller håndbold,« forklarer han.
Så langt visionen. Ifølge de to er afstanden til virkeligheden efterhånden til at overse. En investor er klar til at opføre 24 ungdomsboliger, fuldt finansierede og tænkt som almindelige boliger, placeret ved Fredericia Idrætscenter med kort vej til både byens idrætsfaciliteter og banegården. De unge skal selv betale husleje, og kommunen skal hverken grave, bygge eller bevilge anlægskroner. »Det er finansieret. Det eneste, der mangler, er en driftsaftale med kommunen,« siger Jesper Toubøl.
Driftsaftalen er en garanti for, at økonomien hænger sammen, hvis boligerne i perioder skulle stå tomme. »Hvis der står en bolig tom, skal der være en garanti for, at økonomien stadig hænger sammen. Det er sådan set det, der mangler,« forklarer Søren Andersen.
Netop dér er sagen gået i stå. Projektet var ifølge Søren Andersen klar allerede i februar og blev præsenteret for det relevante udvalg i juni. Siden er der ikke sket noget. Beslutningen er efter hans beskrivelse blevet udsat, fordi den er blevet koblet sammen med kommunens omstillings- og sparekatalog for 2027-2030.
Var det alene et spørgsmål om timing, kunne de to leve med det. Men bekymringen stikker ifølge dem selv dybere. Ifølge Søren Andersen indeholder sparekataloget et forslag om at ændre grundlaget for eliteidrætten, så den ikke længere skal være understøttet af Team Danmark. Og i de to bestyrelsesmedlemmers vurdering er det Team Danmark-samarbejdet med dets koordinerende funktion, der giver Fredericia tiltrækningskraft i de mindre idrætsgrene. »Vi bliver oprigtigt bekymrede, hvis man vil gå ud af Team Danmark-samarbejdet og fjerne den koordinerende funktion. Så risikerer vi at miste den tiltrækningskraft, der er for alle de mindre idrætsgrene,« siger Søren Andersen.
Fredericia har seks Team Danmark-prioriterede idrætsgrene, svømning, fodbold, håndbold, triatlon, sejlsport og skydning, og frygten hos de to er, at et farvel til samarbejdet vil ramme skævt, så de store klarer sig og de små forsvinder. »Så bliver det et håndbold- og fodboldprojekt her. Håndbold og fodbold kan i højere grad klare sig selv, men så risikerer de andre idrætsgrene at dø ud. Det synes jeg ville være synd for byen,« siger Søren Andersen.
Kollegaen i bestyrelsen deler bekymringen, og for ham handler den også om, hvilket signal kommunen sender til dem, der skal lægge penge og kræfter i byens idræt. »Det at være en del af Team Danmark er jo et af fyrtårnene. Hvis man sparer det væk for en relativt lille besparelse, kan det få en kaskadeeffekt. Hvorfor skulle man gå ind i det her projekt, hvis kommunen samtidig signalerer, at den ikke længere vil være en del af Team Danmark?« spørger Jesper Toubøl.
Mens politikerne forhandler, venter investoren, og de to lægger ikke skjul på, at ventetiden bekymrer dem. »Hvor længe vil en investor have tålmodighed?« spørger Jesper Toubøl.
Det samme gælder de frivillige kræfter, der gennem fem år har båret projektet frem. Samtidig er de to omhyggelige med at understrege, hvad deres ærinde er, og hvad det ikke er. »Det er vigtigt for os, at det her ikke bliver opfattet som et forsøg på at presse politikerne. Det er en bekymring. Vi står med et projekt, der er kommet meget langt, og som kan blive en positiv historie for byen,« siger Søren Andersen.
Sparekataloget indgår i budgetforhandlingerne for 2027-2030, som afsluttes, når byrådet vedtager budgettet den 5. oktober. Til den tid ved Søren Andersen og Jesper Toubøl, om de fem års arbejde ender som den positive historie, de taler om, eller som et projekt, der nåede frem til målstregen og blev stående der.






