FC Fredericia producerede ikke nok chancer mod Kolding, og der manglede kvalitet, da chancerne bød sig. Sådan lød budskabet fra Michael Hansen efter kampen.

FC Fredericia tabte 1-0 til koldingenserne, og efter kampen gjorde holdets træner, Michael Hansen, status på, hvad det var for en kamp han så fra sidelinjen.

– Det blev en god kamp, fordi vi skulle skærpe os i alt, hvad vi gjorde. Kolding gjorde det svært for os og vandt fortjent. Vi fik ikke strakt kampen på vores præmisser, og da vi løste vores opbygningsspil, mistede vi næste moment. Vi var der ikke og producerede ikke nok til at få noget med. Kolding havde gode chancer, hvor Melder holdt os inde i kampen og i sidste ende var det ikke nok, siger Hansen.

racesyd.dk

Til kampen havde FC Fredericia flere skadede spillere. Mattias Lamhauge og Jakob Jessen var ikke blevet kvit skaderne fra sidste kamp, mens Gustav Marcussen også havde meldt sig i rækken af skadede spillere, ligesom Ronnie Schwartz, der kom på banen, havde været syg hele ugen.

– Vi er presset, men det er ikke en undskyldning. Vi havde svært ved at finde rigtige løsninger i løbet af kampen og havde ikke ret meget fleksibilitet, forklarer Hansen.

Trods den knap så prangende indsats, havde FC Fredericia flere chancer, der var ved at gå i kassen.

– Vi fik et par chancer i anden halvleg og havde et hovedstød på overliggeren til sidst og havde vel kampens største chance til Emilio, men dem havde Kolding flere af. Over en 40-50 meter og tre-fire mand i træk manglede vi kvalitet, og da vi løste det, blev det ikke forløst, siger Michael Hansen.

De skadede spillere er ikke ude i længere tid, men hvornår de er klar igen, er Hansen ikke klar over.

– Vi spiller allerede fredag, så status er svær, men de kunne have været med i dag. Der er få dage til, siger han med henvisning til fredagens opgør mod AaB.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Forude venter der tre spillerunder for FC Fredericia. Udekampe mod AaB og Vendsyssel inden det slutter af mod Hobro på hjemmebane den 2. juni.

– Vi skal ud at have tre gode uger og vi bliver spredt for alle vindere, men inden skal vi slutte sæsonen godt og levere resultater, slutter Michael Hansen.