Efter en storslået sejr over Bjerringbro-Silkeborg talte AVISEN med HK Ultras’ formand Anders Holm, som delte sin begejstring over holdets præstation og stemningen blandt fansene.

-´Det er fuldstændig vildt. Vi var statister sidste år i slutspillet. Vi startede med knebent nederlag til GOG, vi vandt i Silkeborg mod BSH og slog Skanderborg Aarhus hjemme, og nu BSH hjemme. Jeg tror kamprækkefølgen har været god med to hjemmekampe i træk, sagde Anders Holm.

Holm roste også den utrolige stemning blandt tilskuerne.

– Stemningen rangerer højt i forhold til, hvad jeg har prøvet. Vi var helt oppe og køre. Vi startede godt, men faldt ned, så kom vi foran igen. Vi lagde tryk på i anden halvleg, og de faldt fra hinanden, sagde hom.

Om holdets præstation og muligheder for en semifinaleplads udtalte han.

– Det er kæmpe stort. Vi har præsteret over forventning, men en semifinale er vi ikke i endnu. Vi kommer fra en underdogrolle, da vi endte på syvendepladsen. Nu kan vi selv afgøre det.

Anders Holm ser frem til søndagens afgørende kamp mod GOG og forventer stor opbakning fra fansene.

– Jeg tror, der kommer rigtig mange. Mange kører selv, og vi har en fyldt bus med Ultras, sagde Holm inden at turen gik op fra gangen, hvor HK Ultras’ materialer er låst inde.

HK Ultras og andre engagerede fans er klar til at støtte FHK i kampen om en plads i DM-semifinalerne og ser frem til endnu en spændende kamp på søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her