Kommentar: Mens FC Fredericia har udspillet deres muligheder for at komme i pokalfinalen, kan man i stedet vende den store opbakning og eufori, der var op til kampen mod Silkeborg, til noget positivt.
6-1. Med det nederlag har FC Fredericia ikke en jordisk chance for at vende det i returopgøret mod Silkeborg. Håbet var at holde kampen i live, men det lykkedes ikke. Silkeborg viste ganske enkelt den forskel, der på papiret skal være mellem et top-6 hold i Superligaen og et tilsvarende i NordicBet Ligaen.
Sket er sket, og det er der ikke noget at gøre ved. Det, man i stedet kan gøre noget ved, er den eufori, som var der op til den første kamp. Over 600 fans var til stede i udebaneafsnittet på JYSK Park i Silkeborg. Det på et endda temmelig uspiseligt tidspunkt, klokken 19:00, på en helligdag, hvor der er traditioner for påskefrokost og familiært samvær. Det vidner om, at selvom man siger Fredericia ikke er en fodboldby, så er der altså et uforløst potentiale.
Det var et prægtigt syn at kigge ned mod udebaneafsnittet. Til tider er det gabende tomt, som i helt tomt, når FC Fredericia spiller på udebane. Det var eksempelvis tilfældet, da fredericianerne spillede forårets første kamp i Hobro. Det er utopi, at FC Fredericia vil kunne samle 600 udefans til sådan en kamp under normale omstændigheder, men man ser et potentiale, hvor der burde være grobund for noget en organiseret opbakning til hver kamp.
Alle de 600, der var til stede, har erkendt kulør. De er FC Fredericia-fans. Det kræver sit at sætte sig i en bil eller en bus og så tage turen mod JYSK Park via den intetsigende landevej, Horsensvej. I alt har hver enkelt person, som indfandt sig på udebaneafsnittet, brugt omkring tre timer på kørsel til og fra kampen, som varede 90 minutter. Læg dertil, at de fleste var at finde på udebaneafsnittet 45 minutter før kampstart, så har de 600 fans benyttet omkring 5,5 time af deres fredag på at støtte FC Fredericia.
Det er passion. Den passion ville klæde alle at tage med videre, uanset om modstanderen er Vendsyssel, Bredballe eller Silkeborg. Se bare på byens håndboldflagskib, Fredericia Håndboldklub. Uanset hvor de spiller i landet, er der en trofast skare, der følger dem i tykt og tyndt, og til hjemmekampene har der ifølge Divisionsforeningen i dette års grundspil været 1.908 tilskuere i snit, hvilket giver en udnyttelsesprocent på 79,49 procent. Det gør, at uanset om modstanderen hedder Lemvig-Thyborøn eller Aalborg Håndbold, at det er en oplevelse i sig selv at komme i en forholdsvis fyldt arena.
På samme måde vil det være det, hvis tilskuerne i samme stil kom til Monjasa Park. FC Fredericia har tidligere oplyst til AVISEN, at omkring 585 sponsorer har tilmeldt sig VIP-arrangementet før hjemmekampen mod Silkeborg. Det er flot. Det ville være endnu mere flot, hvis gennemsnittet kunne hæves. For igen, det at man møder frem viser en passion for FC Fredericia, der viser sig at være en anelse uforløst til de normale kampe.
FC Fredericia gør ihærdige forsøg på at lokke flere og flere til kampene. Det tager tid, men i denne sæson kan man allerede aflæse det på tilskuertallet, der i hjemmekampe i gennemsnit er hævet op på 1.500, men kigger man på fanafsnittet, så er det meget variende, om der er gang i den eller ej. Det er nemt at komme til en stor kamp som mod Silkeborg, men knap så interessant at hive sig selv op til en hjemmekamp mod Vendsyssel en tirsdag aften, men kommer man ikke, så ændres kulturen ikke.
Kulturen er der ikke endnu, men passionen og euforien, der blev vist op til udekampen i Silkeborg, viser, at Fredericia har potentialet til mere på tilskuersiden, end hvad man ser i de almindelige kampe.
Opbakningen i Silkeborg ændrer ikke på det perspektiv, at nederlaget på banen er glemt, tværtimod er det noget, man vil huske historisk. Men i stedet for at gnide salt i såret, så kan man i stedet glæde sig over den massive opbakning, som der var, og håbe, at det var startskuddet til at sætte gang i en fankultur i FC Fredericia, som har vist, at der er potentiale.
