En 36-årig mand fra Fredericia blev søndag den 25. juni kl. 04.10 taget i at urinere offentligt foran Rabalder Bar på Jernbanegade I Kolding.

Manden, kunne i første omgang have nøjedes med en bøde på 1000kr for sin offentlige vandladning. Men da han valgte ikke at oplyse sin identitet, vil han nu også modtage en bøde for ikke at efterleve oplysningspligten.

– Ifølge lovgivningen er alle borgere forpligtet til at oplyse deres fulde navn, adresse og fødselsdato, når politiet beder om det. Man er dog ikke nødvendigvis forpligtet til at oplyse de sidste fire cifre i sit personnummer.