En effektiv beredskabsplan er mere end bare et juridisk krav; det er et vitalt redskab, der sikrer borgerne i både by og på land. Planen skal ikke blot ligge som en støvet mappe i et arkiv, men fungere som en levende og letforståelig manual for både kommunens ansatte og den almene borger. Det er afgørende, at den er formuleret i et sprog, der er tilgængeligt for alle, at den tager højde for den diversitet, der findes i kommunen – herunder borger med fremmedsprog eller handicap.
Det nuværende system med information, er spredt på forskellige steder, og et forvirrende kort over sikringsrum viser, der er plads til forbedring. En moderne tilgang kræver en centralisering og forenkling af informationen.
En velfungerende beredskabsplan bør have følgende kerneelementer:
• Risiko- og sårbarhedsanalyse: En grundig dokumenteret analyse af kommunens specifikke risici. Sandsynligheden for og konsekvenserne af hændelser som industriulykker (f.eks. ved Fredericia Havn og Shell-anlægget), oversvømmelser, strømafbrydelser, cyberangreb og pandemier, skal påføres.
• Alarmerings- og kommunikationsplan: Den skal klart definere, hvordan kommunen hurtigt kan varsle borgerne. Systemer som SMS-varsling, brug af sociale medier og lokalradio er afgørende og på flere sprog, så fremmedsprogede borgere bliver korrekt informeret ved en krise. Dette gælder også for personer med høre- eller synshandicap.
• Evakueringsplan: Der skal være planer for, hvordan borgerne evakueres i forskellige scenarier. Med særlige hensyn til skoler, plejehjem og handicappede borgere. Planen skal specificere lokationer for midlertidige opholdssteder og tydeliggøre, hvem der har ansvaret for transport og forplejning.
• Klare ansvarsområder og samarbejde: Planen skal entydigt fastlægge ansvarsfordelingen mellem borgmester, beredskabschef, kommunaldirektør og de relevante afdelinger samt kommunikationsformen. Der skal være klare aftaler med eksterne partnere som TrekantBrand, politiet, hospitaler og nabokommuner for at sikre en koordineret indsats.
• IT- og datasikkerhed: Kommunens kritiske IT-systemer og personfølsomme data beskyttes mod cyberangreb og nedbrud. En backup-plan, skal sikrer, at basale funktioner kan opretholdes, selvom den digitale infrastruktur bryder sammen.
• Træning og øvelser: Regelmæssige øvelser, skal teste planens forskellige elementer. Det er vigtigt, at lærdom fra tidligere hændelser, som f.eks. ulykken på Fredericia Havn, inddrages for at sikre en løbende forbedring.
En udfordring ligger i at formidle planen, så den er forståelig og let at finde for alle også de ældre. I stedet for at have forskellige dokumenter spredt på kommunens hjemmeside, bør der oprettes ét centralt, digitalt beredskabssite med interaktiv kortløsning, der med klare farver og ikoner viser placeringen af beskyttelsesrum, evakueringsveje og midlertidige opholdssteder. Med muligt for at skifte til forskellige sprog, informationen skal være tilgængelig i et letlæseligt format for borgere med kognitive udfordringer. Skilte og symboler for sikrings- og beskyttelsesrum skal være lette at forstå. Informationen skal gøres tilgængelig offline. I tilfælde af strømafbrydelse, kan fysiske opslagstavler og flyers i offentlige bygninger som biblioteker og skoler sikre, at alle kan finde relevant information.
En moderne beredskabsplan skal være et åbent og transparent redskab, der skaber tryghed ved at vise borgerne, at kommunen er forberedt og klar til at handle, når krisen rammer. En beredskabsplan skal være mere end papirnusseri. Vi skal være klar – ikke kun på papir.