Publikum var usædvanligt bredt sammensat. Det velkendte »hr. og fru Danmark« var mødt op, men især mange helt unge, ikke mindst piger, havde fundet vej til scenen. De havde tydeligvis også fundet de rigtige dansetrin hjemmefra.
Samtidig fortsatte sommerlivet omkring koncerten. Folk var stadig i vandet, mens andre fulgte musikken fra standup-paddleboards og motorbåde. Selv roklubbens 2’er med styrmand lagde vejen forbi. Det er netop dét, Cirkelbroen kan. Her bliver koncerten ikke lukket inde, men får lov til at smelte sammen med stranden, vandet og byen.
En blanding af live og playback
Musikalsk byggede koncerten på en kombination af playback og levende trommer, guitar og vokal. De to dele hang godt sammen, og samspillet var stramt. Der var ikke meget, der faldt fra hinanden undervejs.
Til gengæld var det store og imponerende lydanlæg ikke udnyttet optimalt. Lyden burde ganske enkelt have været bedre og mere åben. Måske skyldtes det, at en stor del af musikken blev afviklet som playback fra en computer. Det gav et massivt lydbillede, men ikke altid den varme og dynamik, man forventer, når der også står levende musikere på scenen. Det fungerede teknisk, men det kom undertiden til at lyde mere produceret end levende.
Dos Santos’ styrke er først og fremmest rytmerne. De samba-lignende elementer gav musikken liv og passede glimrende til en varm aften ved stranden. Særligt blandt det unge publikum foran scenen var der ingen tvivl om, at musikken ramte noget rigtigt.
De dansable numre gjorde arbejdet, og Dos Santos har en moderne lyd, som tydeligvis taler til en yngre generation. Det skal ikke undervurderes. Mange kunstnere drømmer om at skabe kontakt til de unge. Dos Santos havde dem allerede med fra begyndelsen.
Men rytmer alene kan ikke bære en hel koncert. Der var for lidt udvikling undervejs.
Efterhånden begyndte flere af numrene at ligne hinanden. De samme rytmiske greb, den samme produktion og omtrent det samme musikalske udtryk gik igen. Det gav koncerten en ensartethed, som efter min mening blev dens største svaghed.
Man savnede nogle tydeligere skift undervejs. Et mere afdæmpet nummer, en mere nøgen vokal, en guitarsolo eller blot et øjeblik, hvor computeren fik en kaffepause, og de levende musikere fik lov til at tage styringen.
Sceneshowet var samtidig forholdsvis tamt. Dos Santos tog ikke for alvor ejerskab over den store udendørsscene. Med så rytmisk og festligt et materiale burde der være mulighed for mere bevægelse, mere kontakt og flere overraskelser. Koncerten blev derfor mere behagelig end overvældende.
En god sommeraften mere end en stor koncert
Det samlede indtryk er todelt. Rammerne omkring koncerten var fremragende, publikum var med, og arrangementet viste endnu en gang, hvor godt Cirkelbroen fungerer som levende mødested i Fredericia.
Dos Santos leverede en professionel og stramt afviklet koncert med gode rytmer og appel til et ungt publikum. Men det store lydanlæg lød ikke så godt, som det så ud, playbackdelen fyldte meget, og koncerten manglede både variation og scenisk nerve.
Trods det blev det en dejlig aften ved Østerstrand, hvor musikken passede godt til sol, vand og sommerstemning. Men som selvstændig koncertoplevelse lettede den aldrig helt fra Cirkelbroen.
★★★☆☆ (3 ud af 5 stjerner)
Dos Santos leverede rytmerne, men computeren spillede lidt for meget med.
