Flere studerende starter i år på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er en god udvikling, mener Landdistrikternes Fællesråd, men bemærker dog, at der fortsat er lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes.

I dag får 15.183 besked på, at de er optaget på en uddannelse uden for de fire største byer. Det er en stigning på 6 % sammenlignet med 2022, og det glæder formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Det er positivt, at vi ser en fremgang i optaget på uddannelserne udenfor de største byer. Det vidner om, at flere unge har ønsket en uddannelse uden for de største byer, eller måske en lokal uddannelse i år, siger Steffen Damsgaard til Ritzau.

Sammenlignet er optaget på uddannelserne i de fire største byer steget med 1 % siden 2022.

– Vi kan desuden se en øget interesse for de nye uddannelsesudbud uden for de største byer. Og selvom mange af uddannelserne uden for de fire største byer ligger i mellemstore byer, så er der nye uddannelser i både større og lidt mindre byer, som har et fint optag, fx datamatikeruddannelsen på Bornholm, pædagoguddannelserne i Tønder og Holbæk samt softwareingeniøruddannelsen i Sønderborg, udtaler Steffen Damsgaard.

Siden 2022 er der oprettet 63 nye uddannelsesudbud uden for de fire største byer. I år er der kommet endnu flere udbud til, og det har sendt søgningen i vejret, så flere end dobbelt så mange er optaget. I alt starter 1.796 studerende i år på de nye udbud uden for de største byer.

– Gennem flere uddannelsesudbud styrker vi uddannelsesmulighederne i landdistrikterne. Det er godt for de unge, de lokale virksomheder og det offentlige, og det bidrager til et Danmark i bedre balance. Dén udvikling skal vi holde fast i og styrke, understreger Steffen Damsgaard.

Sammenlagt er 2.690 studerende blevet optaget på de nye uddannelsesudbud uden for de fire største byer, siden de første blev udbudt i 2022. Udviklingen skyldes særligt de seneste års politiske fokus på at skabe en bedre uddannelsesmæssig geografisk balance, samt gøre det mere attraktivt for uddannelsesinstitutionerne at drive uddannelse uden for de største byer.

– Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet flere uddannelsesudbud uden for de største byer.  Det er bl.a. nye uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger Steffen Damsgaard.

Uddannelser uden for de største byer er fortsat under pres
I år starter 3 ud af 4 studerende på en videregående uddannelse i én af de fire største byer i Danmark. Det vidner om, at de decentrale uddannelser fortsat er under pres, ifølge Steffen Damsgaard.

– Der er fortsat lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes, og det vil kræve både tid og ressourcer at vende udviklingen. For at gøre uddannelser uden for de store byer mere attraktive, foreslår vi at give studerende mulighed for at veksle SU-gælden, der eventuelt optages under uddannelser længst væk fra de største byer, til et attraktivt skattefradrag. Derudover bør en differentieret SU til gavn for studerende på disse uddannelser, undersøges nærmere. Foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.

Fakta
I år er 15.183 blevet optaget på en videregående uddannelse udenfor de fire første byer, som dækker over kommunerne Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på 6 % i forhold til 2022. Sammenlignet stiger optaget på uddannelser i de fire største byer med 1 % i forhold til 2022. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.