OPINION. Danmark skal ikke acceptere, at internationale konventioner igen og igen spænder ben for vores mulighed for at beskytte egne borgere? Retssamfundet skal være stærkt. Men det skal først og fremmest være på danskernes side. Når udlændinge begår alvorlig kriminalitet, og domstolene alligevel ikke kan udvise dem på grund af fortolkninger af internationale konventioner, så er noget galt.

Danmark bør træde ud af visse konventioner og genindtræde med klare forbehold. Ikke for at isolere os. Ikke for at svække frihedsrettigheder. Men for at genoprette balancen mellem internationale hensyn, danskernes retssikkehed og national suverænitet.

Det handler ikke om at afskaffe menneskerettigheder. Det handler om prioritering. Retten til tryghed i sit eget land må veje tungere end retten til at blive i Danmark, hvis man gennem kriminalitet viser, at man ikke vil landet.

Konventionerne blev til i en anden tid – som værn mod totalitære regimer. De var ikke tænkt som juridiske benspænd for velfungerende demokratier. Alligevel ser vi i dag, hvordan bestemmelser om eksempelvis “familieliv” bruges til at forhindre udvisning af personer, der har begået grov kriminalitet. Det udfordrer retsfølelsen.

Hvis vi som nation ikke selv kan beslutte, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent – hvem bestemmer så egentlig? Danmark skal være et frit land. Og friheden begynder med retten til at beskytte sit eget samfund.

Annoncer

Log ind

Bliv medlem (kommer snart)
Få adgang til eksklusivt indhold og funktioner

Kommentar

Ingen kommentarer endnu