POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.
Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.
Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.
Billigere fødevarer og et nyt skattesystem
Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.
Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.
For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.
Den grønneste regering, lyder selvbilledet
SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.
Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.
Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.
Børn, sundhed og store bededag
Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.
På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.
En sikker hånd på rattet
Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.
Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.
Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.
