Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

Cyklist påkørt i kryds – politiet søger vidner

Cyklist påkørt i kryds – politiet søger vidner

KRIMI. Sydøstjyllands Politi søger vidner efter et færdselsuheld i Fredericia lørdag formiddag. Uheldet skete den 24. januar klokken 11.12 i krydset mellem Indre Ringvej og Nymarksvej.

En kvindelig cyklist kom kørende ad Nymarksvej i nordlig retning, da hun i krydset blev påkørt af en personbil. Bilen beskrives som mørk i farven, men registreringsnummeret er ukendt. Cyklisten væltede i forbindelse med sammenstødet, men kom ikke alvorligt til skade.

Efter uheldet stoppede flere personer for at hjælpe. Et ukendt vidne, en mand iført orange jakke, fulgte cyklisten hjem til hendes bopæl. Derudover standsede to andre køretøjer på stedet. Politiet vil gerne i kontakt med disse vidner og opfordrer dem til at ringe på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag d. 24.1 kl. 17.00 af vagtchef Per Jeppesen.

Del artiklen

Læs også

19-årig fra Fredericia får yderligere to års fængsel for kokainhandelFredericia-mand får fire et halvt års fængsel for handel med hashTyve borede låse ud og klippede huller i varebilerBiler er stødt sammen i krydset ved Jesper Bangs Vej og Strandvejen