KULTUR. Et fæstningscenter står skrevet ind i Fredericias egen vision, byrådet har besluttet at gå ind i projektet, og Voss-grunden er overdraget gratis til formålet. Alligevel er det nu i Kanalbyen, drømmen skal bo, hvis det står til borgmester Peder Tind og Susanne Eilersen. Her vil de samle fæstningsfortællingen og musicalteatret i ét stort kulturhus.
Dermed får en af Fredericias længst ventende kulturdrømme endnu en drejning.
Siden 1996 har ønsket om et stort nyt museum levet i byen. Landskomitéen bag voldens renovering har i årevis haft et prospekt liggende for et decideret fæstningscenter, og i kommunens egen VISION 2033, som politikerne selv har skrevet under på, står det med rene ord, at et kommende fæstningscenter spiller en stor rolle med spændende arkitektur, involverende museumsformidling og oplevelseshistorie.
I 2023 lignede det endda en drøm med adresse. Byrådet besluttede at gå ind i etableringen af et formidlingscenter sammen med Den Selvejende Institution Museum Fredericia, og Voss-grunden blev lovet vederlagsfrit til formålet, mens en styregruppe med Monjasas topchef Anders Østergaard i spidsen skulle lægge fundamentet, og finansieringen ventedes at komme fra fonde. Museet selv er i mellemtiden i bevægelse og har varslet, at fortællingerne om fæstningen og fristaden fra foråret 2027 skal præsenteres i moderne rammer. Hvordan det spiller sammen med et kulturhus i Kanalbyen, hører til de spørgsmål, der venter på svar.
Og det er her, de nye planer kommer ind i billedet. For når Peder Tind og Susanne Eilersen folder deres kulturhusvision ud, er det i Kanalbyen, fæstningsfortællingen skal bo, side om side med musicalteatret i ét hus med liv 365 dage om året.
AVISEN ville derfor vide, hvad det betyder for den drøm, generationer af fredericianere har ventet på. Er sammenlægningen med et teater reelt en nedprioritering af fæstningscentret? »Nej, man skal se det som 50-50. De kan noget forskelligt, og sammen kan de noget mere. Når vi skal møde fondene med en ansøgning på sådan et kulturhus, er der få fonde i Danmark, der kan løfte så stor en drøm. Og skulle vi på et tidspunkt vælge mellem det ene eller det andet, ville det være noget af det mest forfærdelige at skulle prioritere imellem. Derfor tror jeg, det er den rigtige vej at samle det i et kulturhus, som er rammen om de to fyrtårne,« siger Peder Tind.
Argumentet fra borgmesteren er med andre ord, at fæstningscentret vil stå stærkere over for fondene som en del af ét samlet kulturhus end som et selvstændigt projekt. Susanne Eilersen, der selv har arbejdet for et fæstningscenter i årevis, lægger sig på samme linje. »Vi ved godt, at vi skal ud og søge fonde, og kommer vi med frygtelig mange ansøgninger, vil fondene bare sige, at vi ikke er realistiske som den lille provinsby, vi er. Men samler vi det i ét fyrtårn, et kulturhus for alle fredericianere med et hus, der er åbent hver eneste dag, så er det interessant,« påpeger hun.
Men et fæstningscenter uden fæstning giver ingen mening, og derfor spurgte AVISEN også, hvilken rolle selve voldanlægget skal spille, når formidlingen rykker ned til kanalerne. For Susanne Eilersen har bygningen aldrig været pointen. »Det er jo det, vi skal brande. Alle kan lave en bygning, der fortæller en historie om Danmark. Men der er ingen andre steder, man kan fortælle historien om vores voldanlæg, om hvad der er sket på det, og hvordan vores by er bygget op. Det er unikt for Fredericia. Derfor skal vi sørge for, at vi ikke kun får en bygning med formidling, men at folk kommer ud og oplever de historiske steder, at vi investerer mere i volden og får fortællingen ud at leve,« siger hun.
Ét spørgsmål står dog tilbage efter samtalen, og det handler om jorden fra 2023. Voss-grunden blev overdraget gratis netop med formidlingscentret som formål, og peger pilen nu mod Kanalbyen, melder spørgsmålet sig, hvad der så skal ske med grunden og med beslutningen fra dengang.
Indtil da står den generationslange drøm et nyt sted. Skrevet ind i byens vision, besluttet i byrådssalen og nu tænkt sammen med en musical i et hus ved bæltet, som fonde, erhvervsliv og stat skal betale.
Om det er genvejen eller endnu en omvej, bliver et af de spørgsmål, efteråret og den kommende budgetbehandling skal svare på.
