Projekt F7 er et spektakulært nyt byggeri, der snart vil pryde Fredericia med tre tårne, der ikke blot skal danne et vartegn for byen, men også tilføre både hotelværelser, kontorfaciliteter og gastronomiske oplevelser af højeste kvalitet. Borgmester Christian Bro glæder sig over det kommende projekt, men understreger samtidig, at behovet for flere hoteller i Fredericia stadig er stort.

Borgmester Christian Bro ser frem til, at det nye hotel kan understøtte både turisme og erhvervslivet i Fredericia. Han fremhæver især det multifunktionelle aspekt af hotellet, som skal kunne rumme både familier, erhvervslivet og håndværkere.

– Det betyder jo også, at vi både får hotelkapacitet, der kan understøtte en sted i EUC Lillebælt i deres efteruddannelser, men et godt sted for en familie på ferie, en messegæst eller en på farten, siger Christian Bro.

Han understreger, at hotellet ikke kun vil tilgodese én type gæst, men derimod fungere som et fleksibelt tilbud til en bred vifte af besøgende. Hotellet vil også få en stor betydning for den lokale infrastruktur med faciliteter, der rækker ud over blot overnatning.

– Det er supergodt. Og så har du faktisk et lignende liv ude på døren med en gratis legepark og alt muligt. Og så vil der jo også være et godt hotel for håndværkere og handelsveje og sådan noget. Så det er sådan et multifunktionshotel i virkeligheden. Og så bliver det jo også bare sådan et ikonisk byggeri, tror jeg det ender med at blive, siger Christian Bro.

Han ser hotellet som et symbol på Fredericias udvikling og en vigtig del af byens fremtid.

– Det ser i hvert fald sådan ud på billederne. Ja, lige nok. Så det bliver jo som en indgangsportal til Fredericia, fortæller borgmesteren med begejstring i stemmen.

Et skridt mod flere hoteller i byen

Projekt F7 er et vigtigt første skridt, men borgmesteren håber, at det kan fungere som en øjenåbner for flere hotelprojekter i byen. Han påpeger, at Fredericia stadig mangler hotelkapacitet, især når store events som sportsbegivenheder eller konferencer finder sted.

– Jeg håber da i hvert fald, at det her bare er første skud med starten. Jeg så jo gerne, at vi fik et hotel indenfor Voldene også. Gerne et eller andet sted i Kanalbyen. Også fordi vi har et par lokalplaner til hoteller lignende i skuffen. De kunne udnyttes. Men det skal jo ikke skygge for, at det her, det er en virkelig, virkelig, virkelig god nyhed, siger han.

Borgmesteren håber, at Projekt F7 vil skabe en dominoeffekt, hvor flere hoteller vil følge efter, og på den måde bidrage til at øge Fredericias samlede hotelkapacitet.

– Der er ingen tvivl om, at dagens nyheden kan være en øjenåbner for hoteller, siger Christian Bro og understreger, at mangel på hotelværelser har været et problem, når Fredericia har været vært for store arrangementer. For Christian Bro er det derfor essentielt, at Fredericia får flere hoteller for at kunne håndtere den voksende efterspørgsel, især i forbindelse med store events, der tiltrækker tusindvis af mennesker. Projekt F7 kan blive et startskud til flere hoteller i byen.

– Det kunne være fint, hvis man lige kunne få en domino-effekt ud af det her, slutter han.

Læs også

0 0 stemmer
Bedømmelse
Følg kommentarer
Notifikation på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer