Blandt offentligt ansatte, der har ét arbejde på normal tid og én lønindtægt, er der meget få topskattebetalere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen nuancerer den offentlige debat om topskat.
SKAT
I en række offentligt ansatte faggrupper arbejder langt de fleste, der betaler topskat, som ledere, i det private, bijobber eller lignende. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af datagrundlaget fra Finansministeriets Lovmodellen.
– Fra tid til anden bliver sygeplejersker og politibetjente brugt som argument for at lempe topskatten. For eksempel hører vi ofte, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat, og ens tanker falder måske på den almindeligt ansatte sygeplejerske på et offentligt sygehus. Men vores analyse viser, at langt de fleste topskattebetalende sygeplejersker også har indtægter fra andre jobs, overtid eller fuldtidsansættelse i den private sektor, siger Kristoffer Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Det er et legitimt politisk ønske at ville lempe topskatten, men det forvrænger debatten, hvis man gør det med henvisning til de her velfærdsmedarbejdere uden at fortælle, hvor deres primære indtægter kommer fra, siger Kristoffer Glavind.
Få ”klassiske” offentlige lønmodtagere betaler topskat
Analysen undersøger topskattebetalerne i seks offentlige faggrupper. Faggrupperne er pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet.
Blandt topskattebetalerne i hver faggruppe er der en gruppe, der er privatansat. En anden gruppe bijobber, mens en tredje gruppe er registeret som selvstændige. En fjerde gruppe modtager – ud over deres beskæftigelse i den offentlige sektor – honorarer, og en femte gruppe arbejder mere end fuldtid. En sjette gruppe har kapitalindkomster på over 50.000 kroner, mens en syvende gruppe er ansat som ledere.
– Topskattebetalerne i de her faggrupper har typisk indtægter fra andet end en almindelig lønmodtagerstilling i den offentlige sektor. Når vi først ser bort fra dem, der har indtægter fra andre steder, så er der ikke ret mange topskattebetalere tilbage blandt de klassiske lønmodtagere, siger Kristoffer Glavind.
5,9 procent af de ”klassisk” ansatte politibetjente betaler topskat – svarende til cirka 6 ud af 100 klassiske politibetjente. Blandt lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er det cirka 2 ud af 100 af de ”klassisk” ansatte, som betaler topskat. For pædagoger er tallet 0,3 procent svarende til 3 ud af 1.000. For social- og sundhedsmedarbejdere er tallet 0,2 procent svarende til 2 ud af 1.000.
Analysens hovedkonklusioner
- Der er meget få topskattebetalere blandt ”klassiske” lønmodtageransatte pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet. En stor del af dem, der betaler topskat, har nemlig indtægter fra andet end deres almindelige arbejde i den offentlige sektor.
- 100 ”klassiske” pædagoger betaler topskat svarende til 0,3 procent af alle ”klassisk” ansatte pædagoger.
- 700 ”klassiske” folkeskolelærere betaler topskat svarende til 1,9 procent af alle ”klassisk” ansatte lærere.
- 300 ”klassiske” socialrådgivere betaler topskat svarende til 2,4 procent af alle ”klassisk” ansatte socialrådgivere.
- 200 ”klassiske” politibetjente betaler topskat svarende til 5,9 procent af alle ”klassisk” ansatte politibetjente.
- 200 ”klassiske” social- og sundhedsmedarbejdere betaler topskat svarende til 0,2 procent af alle ”klassisk” ansatte SOSU-medarbejdere.
- 500 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat svarende til 1,8 procent af alle ”klassisk” ansatte sygeplejersker.
Antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere inkluderer også pensionister, som arbejder sideløbende med, at de får udbetalt pension. Undlader man at medregne dem, ville antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere blive endnu mindre.
