Redningen af Lillebælt er et kæmpe arbejde, og naturmedarbejder Tobias Berthel Bendixen fra Fredericia Kommune har længe været i gang, med hvad der kan betegnes som forarbejdet et enormt projekt. Hvis denne indledende operation lykkes, vil mange frivillige blive opfordret til at melde sig under fanerne.
Det haster med at få gjort noget ved Lillebælt. Selvom det måske ikke er sidste udkald, er det tydeligt, at der skal tages affære. Tobias har sammen med: John Nyborg (A) fra byrådet i Fredericia, Naturvejleder Bjarne Christensen og Sune Østergaard fra Get Outdoor iført sig våddragt for at bekæmpe den udledning af næringsstoffer, som i mange år har ødelagt en stor del af vandmiljøet. En omfattende indsats er nødvendig for at genoprette balancen, og det er her, Tobias og de andre ‘græsrødder’ kommer ind i billedet.
– Vi skal plante ålegræs, forklarer Tobias.
Ålegræs er en vandplante, som normalt skulle trives i Lillebælt. Men planten har haft svært ved at klare sig i det forurenede miljø og er forsvundet fra mange steder. Genetableringen af ålegræs er derfor afgørende for at bevare det øvrige dyre- og planteliv i området.
Tidligt i morges, var planen, at Tobias og et par kolleger skulle plante omkring 500 ålegræs-skud på bunden ud for Trelde Næs, nær naturcentret, og ud for Børup Skov, øst for Skærbæk. Hvert skud består af et enkelt plantestrå, som er håndhøstet lokalt, og monteres derefter – i hånden – på et lille søm, som så plantes på havbunden. Tobias og hans team snorkler ud på 50-100 centimeter dybt vand og planter de grønne strå – alt sammen er håndholdt arbejde.
Det kan sammenlignes med at skære en firkant ud af græsplænen derhjemme, skille firkanten ad i enkelte strå, og så plante dem ét for ét.
– Derefter følger vi skuddenes vækst i et år. Hvis det virker, og ålegræsset klarer sig godt, rykker vi ud med en meget større udplantning næste år. Det vil svare til et område på en lille hektar bund, hvilket vil kræve mellem 5000 og 10.000 skud ålegræs, siger Tobias.
Ålegræs-skuddene hentes fra lokale bunde, for ikke at forstyrre planternes arvemateriale ved at høste dem for langt væk. Og selvom man kunne stille spørgsmålstegn ved, om det giver mening at plante ålegræs i et område, hvor det tidligere er gået til, er Tobias overbevist om, at det ikke er forgæves.
– De forhold, der engang slog ålegræsset ihjel, har ændret sig. Der er gode erfaringer med denne slags udplantninger, men der er fortsat behov for at reducerer næringsstofudledingen og kigge på andre faktorer som muslingeskrab og klapning, forsikrer Tobias Berthel Bendixen.
Tid er en vigtig faktor, når det kommer til ålegræs-skuddene. De skal helst skilles ad, monteres på et søm og plantes igen inden for et døgn. Der er derfor brug for mange frivillige hænder, og når den store operation finder sted næste år, vil der være brug for 20-30 frivillige.
Tobias er dog optimistisk, når det kommer til at finde frivillige.
– Der er stor opbakning til at gøre noget godt for Lillebælt. Der er facebookgrupper og andet. Og det er godt, for der skal gøres noget, siger han.
Også Sune Østergaard fra Get Outdoor, som er med i operationen, ser positivt på fremtiden. Han har en vision om at omdanne traditionelle oplevelser i hans virksomhed til regenerative oplevelser.
– Generelt vil vi gerne lave regenerative oplevelser. Jeg vil gerne lave lidt om i konceptet. Jeg vil gerne, at når vi laver noget ude i campen, så skal det gerne være bæredygtigt. Allerhelst CO2-neutralt. Måske endda give plus. Så kan vi få gang i sådan noget her, at man som en oplevelse kommer ud og lave det her. Plante noget ålegræs, så giver det et plus. Jeg tror på, at tiden er moden til, at folk gerne vil betale for at komme ud og gøre noget nyttigt, uddyber han.
For Sune er det ikke kun oplevelserne, der bør være regenerative. Han har også en vision om, at virksomheder bør give deres medarbejdere gaver, der bidrager til en bæredygtig verden.
– En del af det er også de her medarbejdergaver. I stedet for at give gaver, der koster på CO2 og produktion, får man her en oplevelse, hvor man kommer ud og gør noget regenerativt, forklarer han.
Han ser udplantningen af ålegræs som en oplagt mulighed for at skabe denne type oplevelse. Sune ønsker, at folk vælger at bruge deres penge på oplevelser og læring fremfor materielle ting.
– Så i stedet for en ting, så får man en oplevelse, eller kommer ud og lærer om køkkenhaver og så videre, siger han, og tilføjer: Jeg er spændt på, om danskerne er klar til at begynde at tænke over, hvad de bruger deres penge på.
Han håber at kunne gøre udplantningen af ålegræs til en regenerativ oplevelse, hvor folk kan komme ud og gøre noget godt for naturen, samtidig med at de får en unik oplevelse.
John Nyborg næstformand i Klima, Energi- og Miljøudvalget, forklarer, at denne indsats er mere end bare naturbevarelse – det er en eksperimentel form for turisme.
– Det er en test på regenerativ turisme. Så Sune fra Get Outdoor er jo med for også at se om det er noget for dem.
Han mener, at tiltag som dette har potentialet til at tiltrække turister, især fra Tyskland og Holland, som er særligt tiltrukket af naturparker.
– Vi ved, at naturparken og dens logo tiltrækker turister. Tyskerne er utroligt dragede af det. Og det er netop hvad vi har her. Dette er jo naturparken, siger John Nyborg, begejstret over potentialet for denne nye form for turisme.
Med de første ålegræsskud plantet, er fundamentet lagt for en fremtid, hvor både naturen og turismen kan trives side om side i dette smukke område. Lillebælt er et vigtigt naturområde, der fortjener opmærksomhed, projekt er kun begyndelsen.
