En 8-årig dreng blev tirsdag ramt af en bil i et fodgængerfelt på Taulov Kirkevej. Det fortæller Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Drengen var i færd med at krydse vejen, da føreren af bilen overså ham og ramte ham med cirka 20 kilometer i timen. Drengen kom ikke alvorligt til skade, men klagede over smerter i storetåen og generelle smerter.

Føreren var en 27-årig mand fra Sommersted. Politiet har afhørt de involverede parter og skrevet rapport. Sagen overgår nu til politiets centrale afdeling, som vurderer, om der skal rejses sigtelse.

Få premium

Få premium
Få adgang til eksklusivt indhold og funktioner

Kommentar

Ingen kommentarer endnu