KRIMI. En 37-årig kvinde blev tirsdag standset af Sydøstjyllands Politi på Kildeskoven i Fredericia efter en henvendelse fra Nordjyllands Politi.

Kvinden havde tidligere på dagen været i Nordjylland for at besøge sin kæreste, men blev afvist ved indgangen, da en narkohund markerede på hende. Hun oplyste i den forbindelse, at hun havde røget hash. Nordjyllands Politi valgte at orientere Sydøstjyllands Politi, da hun kørte retur.

Da patruljen standsede hende i Fredericia, viste det sig, at hun var i besiddelse af kokain samt papalina, som er receptpligtig medicin. Derudover havde hun fire Viagra-piller på sig.

Det er ifølge politiet uklart, hvad formålet med besiddelsen var.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag den 11.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

Log ind

Bliv medlem (kommer snart)
Få adgang til eksklusivt indhold og funktioner

Kommentar

Ingen kommentarer endnu