OPINION. På udrejsecenter Kærshovedgård bor der 232 personer.
Af dem har 222 begået kriminalitet.

Tilsammen står de for over 11.500 lovbrud på bare ti år.
Og mere end halvdelen har begået personfarlig kriminalitet.

Det mest opsigtsvækkende er måske, at en del af kriminaliteten er begået efter de allerede er blevet udvist af Danmark.

Altså.
De er dømt til at forlade landet men fortsætter alligevel deres kriminelle aktiviteter her.

Det betyder i praksis, at udvisningsdømte voldsmænd, voldtægtsforbrydere, terrorister og bandemedlemmer stadig kan færdes i det danske samfund, selvom de burde være ude af landet for længst.

Imens betaler lokalsamfundet prisen.

Borgerne i Bording og området omkring Kærshovedgård har i årevis levet med utrygheden. Helt almindelige mennesker, familier og naboer, som bare ønsker at leve i fred.

Men hvad har Christiansborg gjort?

Alt for ofte ingenting.

Når problemerne bliver politisk ubehagelige, bliver de pakket ind i snak om konventioner, hensyn og lange processer. Mens beslutningerne udskydes, lever borgerne videre med konsekvenserne.

Kærshovedgård er blevet et symbol på et system, der ikke beskytter sine egne borgere godt nok.

Der skal sættes lås på Kærshovedgård, så udvisningsdømte kriminelle ikke frit kan bevæge sig rundt i Danmark i årevis.
For udvisning skal betyde udvisning.

Ikke et årti mere med kriminalitet på dansk jord.

Annoncer

Log ind

Bliv medlem (kommer snart)
Få adgang til eksklusivt indhold og funktioner

Kommentar

Ingen kommentarer endnu