Vores sprog og kommunikation dækker i virkeligheden kun en brøkdel af den verden og den ”virkelige” virkelighed, vi befinder os i. Meget af den information, som vores sanser egentligt stiller til rådighed for os, filtreres fra. Den manglende information, der ligger lige under overfladen, og som udtrykker, tydeliggør og præciserer vores forskellige opfattelser og modeller af verden, den information er guld værd at få fat i og få greb om. Det gælder i særlig grad for de ledere, der leder andre mennesker. Den er også guld værd for os selv. Det handler denne artikel om.
Indledning
Lederen lever af den information, som han eller hun får gennem sin kommunikation og interaktion med andre mennesker og gennem medierne i bredeste forstand.
Jo mere præcis information om den verden og den virkelighed er, som omgiver lederen, jo bedre beslutninger er det muligt for lederen at træffe og gennemføre, og jo bedre resultater er lederen i stand til at skabe gennem sine medarbejdere.
Selv om virkeligheden opfattes forskelligt, så har lederen også behov for at komme så tæt på den enkelte medarbejders ”virkelighed” som muligt for at få information om, hvad der egentligt foregår i virksomheden, der hvor resultaterne skabes ude i yderste led – på gulvet. Jo højere hierarki og jo større organisation, jo længere væk er lederen fra det, der sker i ”virkeligheden”, både i tid og rum. Jo længere væk, jo mere støj slører kommunikations- og informationslinjerne til og fra lederen.
Lederen har derfor brug for at dykke ned i det informations- og kommunikationshav, der omgiver ham og som kommer fra hende selv, for at indsamle tilstrækkelige data for at kunne træffe gode beslutninger.
Dykker vi ned i lederens kommunikationsværktøjskasse og roder lidt rundt i de mange værktøjer, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, så finder vi et helt særligt værktøj, som jeg selv med stor fordel bruger i søgningen efter og indsamling af information for at kunne træffe gode beslutninger på et oplyst og tilstrækkeligt grundlag. Værktøjet kaldes for Meta Modellen.
Meta Modellen
Meta Modellen fik jeg første gang kendskab til for næsten 20 år siden, da jeg mødte den i Acuity World, som jeg i dag er samarbejdspartner med. Meta Modellen blev hurtigt et vigtigt element i min kommunikationsstrategi. Meta Modellen er en spørgeteknik, der blev udviklet af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne på baggrund af deres studier af familieterapeut Virginia Satirs og gestaltterapeut Fritz Pearls forskellige spørgeteknikker. Spørgeteknikkerne består i at anvende en række helt særlige og meget specifikke sprogmønstre, der er i stand til at afdække meget mere af den underliggende og ubevidste ”virkelighed”, som den umiddelbare og gense, kommunikative overfladestruktur i første omgang måske kun svagt antyder, sløret af unødig kommunikationsstøj.
Kunsten er at lægge mærke til og lytte ind til de helt specifikke sprogmønstre, der er karakteristiske for overfladekommunikationen/overfladestrukturen og på den baggrund stille specifikke, uddybende spørgsmål, hvis svar åbner op for endnu dybereliggende informationer om ”virkeligheden”, selve oplevelsen af verden omkring os.
Meta Modellen består af tre overordnede sprogmønstre, der hver består af tre underliggende sprogmønstre.
Udeladelser – at samle information
Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at noget mangler eller er udeladt i kommunikationen i forhold til at få en mere fuldstændig model af andres oplevelser, og derved sikrer sig, at man i højere grad forstår det samme, som bliver sagt eller vist. Ved at lytte ind til disse manglende eller udeladte dele i kommunikationen og herefter specifikt spørge ind til dem, så bevidstgøres både afsender og modtager om dem. Lederen samler på den måde mere præcis information.
De tre underliggende sprogmønstre er: Udeladte ord, Nominaliseringer eller Uspecifikke verber/ord. Fx: ”Jeg er bare så vred” – ”Hvad er du vred over?”
Generaliseringer – at udvide grænser
Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at de sproglige generaliseringer sætter grænser for detaljerne i oplevelsen af den ”virkelige” verden. Ved at lytte ind til de specifikke generaliseringer og herefter spørge ind til, hvad der ligger af underliggende delelementer, så bevidstgøres afsender og modtager ofte om ny viden, der fx kan være medskabende til bedre løsninger, nye forståelser og/eller opnåelsen af de ønskede mål.
De tre underliggende mønstre er: Universel generalisering, Modalverber eller Manglende kilde. Fx: ”Når jeg har det godt, er alt muligt” – ”Giv mig nogle eksempler på, hvad der er muligt?”
Forvrængninger – at ændre betydning
Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at der sker en forvrængning af den information, der afsendes. Noget får en ændret betydning. Bevidst eller ubevidst. Ved at lytte ind til forvrængningerne i sproget og herefter stille spørgsmålstegn til disse forvrængninger, så bevidstgøres disse, og dybereliggende information og viden frigøres både til afsender og modtager.
De tre underliggende mønstre er: Tankelæsning, Årsag – Effekt eller Kompleks ækvivalens – forkert lighedstegn. Fx: ”Mind chef kan ikke lide mig” – ”Hvordan ved du, at hun ikke kan lide dig?”
Afrunding
Endnu flere forskellige sprogmønstrer i de forskellige kategorier kunne være nævnt her. Med Meta Modellen har vi et stærkt kommunikationsværktøj, der både afdækker den dybereliggende oplevelse for både afsender og modtager. Viden der findes under overfladen, og som tilfører lederen og medarbejderne ny, nyttig og specifik detailviden til gavn for overvejelser, ledelse, beslutninger og gennemførelse.
Kommunikativt kan lederen med stor fordel også anvende et modsatrettet kommunikationsværktøj, der går fra det specifikke til det helt uspecifikke sprog – det hypnotiske sprog. Milton Modellen hedder dette kommunikationsværktøj, hvor vi arbejder med anvendelsen af det hypnotiske sprog i lederens kommunikation af sine budskaber. Milton Modellen tager jeg fat på en anden og måske næste gang.
