Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Politik

Vintertjensten blev sat på prøvelse

Vintertjensten blev sat på prøvelse

Vintertjensten i Fredericia Kommune har været på et stort arbejde i 2023-24, der bød på et større arbejde end tidligere år. Det er Teknisk Udvalg blevet orienteret om.

Fredericia Kommune har i vinteren 2023-2024 håndteret 45 udkald på klasse1-veje. Der har ligeledes i vinteren 2023-2024 været 38 udkald på klasse 2 veje og stier.

Beredskabet består af 18 ruter, der er fordelt således:

  • 2 klasse 1 ruter
  • 5 klasse 2 ruter
  • 4 klasse 3 ruter
  • 11 klasse 2 stiruter, herunder også grundejerpligter.

Der er udbudt 7 ruter i licitation, øvrige opgaver løses af Fredericia Kommune.

Fredericia Kommunes vinterregulativ følger i dag i stor udstrækning Vejdirektoratets direktiv for blandt andet klasse1-veje.

Vinteren 2023-2024 bød på flere udfordringer end tidligere år.

Flere saltudkald, blev afbrudt af snefald, der opstod i de sene morgentimer. Det gav udfordringer, da maskinparken hermed allerede var i gang med en opgave, da opgaven ændres.

Rutelængder er tilpasset saltudkald, hvilket betyder en normal rute kan løses på 3-4 timer. Dette er igennem de senere år optimeret, hvilket dog ved sne betyder en væsentlig øget responstid. Konkret kan nogle ruter være 6-7 timer om gennemførelse, hvilket er ud over de forventede servicetider.

Der har været et øget pres fra erhvervsområder på serviceniveauet, herunder Danmarks C og Taulov. Der har ligeledes været kritik af den udførte service i områderne. Fredericia Kommune har været i dialog med den/de eksterne entreprenører, der har løst opgaven i det område.

Forvaltningen har i januar 2024 på baggrund af ovenstående administrativt foretaget mindre tekniske ændringer på følgende vinterklasser

  • Entreprenørvej er blevet ændret fra klasse 4 til klasse 3 pga. institutionen Proaktiv
  • Hele Bundgårdsvej er nu klasse 2 pga. tung trafik fra Tonne Kjærsvej til Vejle Landevej
  • Navervej er ændret fra klasse 4 til klasse 3 pga. virksomhederne.

Se her et indslag med udvalgsformand Christian Bro, der fortæller om evalueringen.

Del artiklen

Læs også

Fredericia ligger 433 millioner kroner over Vejles niveauHer går kommunens kulturpenge hen denne gangFærre lystbåde lagde til i Gammel Havn i sommerKarsten Byrgesen har fået nok: Nu vil han samle modstanden mod en tredje Lillebæltsbro