I forbindelse med 5.-6. juli-dagene i Fredericia i år, var H.M. Dronning Margrethe inviteret som en særlig gæst. Susanne Eilersen, 2. viceborgmester, havde den ære at være tæt på Dronningen under arrangementet.
Der er gået lidt over en uges tid siden markeringen af 175-året for udfaldet ved Fredericia fandt sted. En af de særlige gæster i forbindelse med markeringen var H.M. Dronning Margrethe, og her spillede Eilersen en særlig rolle, da hun havde fået til opgave at være politikeren, som skulle være tæt på Dronningen.
– Det gik godt. Hun var meget glad og kom op på Meldahls Rådhus, og der var Peter Cederfeld, der fortalte lidt om huset. Vi havde placeret hende ved et lille bord, så man kunne sætte sig ved hende. Hun var meget frisk og i godt humør, husker Eilersen.
Hun bemærkede også Dronningens dybe interesse for historien bag både maleriet og udfaldet. Dronningens engagement var tydeligt, da hun lyttede opmærksomt til fortællingerne og stillede indsigtsfulde spørgsmål. Maleriet, der skildrer en vigtig historisk begivenhed, fangede Dronningens blik, og hun viste stor nysgerrighed over for de detaljer og den symbolik, der var indarbejdet i kunstværket. Udfaldet, som er en markant del af Fredericias historie, vakte også Dronningens interesse. Hun var ivrig efter at høre mere om de historiske begivenheder og de mennesker, der spillede centrale roller i denne del af byens fortid. Eilersen kunne mærke, at Dronningen ikke blot var høfligt interesseret, men oprigtigt engageret i at forstå den rige historie og de kulturelle skatte, som Fredericia har at byde på.
– Hun fik noget at vide om maleriet og udfaldet. Bagefter var hun ude at se, de gik afsted. Hun havde hørt, at man gik sørgemarch, for derefter at få sejrsmarch og hun har været med før. Hun var kun ni år første gang, hun var med, og så spurgte jeg, om hun ville ulejlige sig med at skrive i gæstebogen, og det gjorde hun. Hun ønskede os en god dag. Dronningen var meget “på” og snaksaglig, understreger Susanne Eilersen.
Eilersen bemærkede en markant forskel i Dronningens helbred sammenlignet med hendes tidligere besøg i Fredericia. Under sit seneste besøg den 1. september virkede Dronningen en smule skrøbelig, hvilket kunne tilskrives den nylige rygoperation, hun havde gennemgået. Dengang var hun stadig ved at komme sig og syntes ikke helt så stærk, som hun plejer at være. Men ved denne lejlighed var situationen anderledes.
– Jeg synes faktisk, hun virkede friskere end da hun var her den 1. september. Det var ikke lang tid efter rygoperationen. Der virkede hun lidt skrøbelig, så jeg synes, hun hvilede i sig selv og kan tage lidt mere frihed og er kommet sig. Hun er kommet sig og virker frisk og i godt humør. Det er stadigvæk en dronning med mod på livet, vi har, siger Eilersen.
Eilersen udtrykker sin dybe beundring for Dronningen og den glæde, hun følte ved at være i hendes nærvær. Som en dedikeret royalist var Eilersen overvældet af ære og stolthed over at kunne tilbringe tid sammen med en person, hun har så stor respekt for.
– Jeg er royalist. Så jeg synes, det er fantastisk at være tæt på og have en dialog med hende. Man skal holde etikken, og jeg spurgte hende også, om hvor hun skulle hen efterfølgende, men hun skulle tilbage til Marselisborg, hvor hun holder sommerferien. Det var en ære at være så tæt på hende, forklarer Susanne Eilersen.
Selvom vejret var udfordrende, var opbakningen imponerende, ifølge Eilersen. Hun bemærkede med stor tilfredshed, hvordan folk trodsede regn og blæst for at deltage i arrangementerne og vise deres støtte.
– Set i lyset af, at vi havde udfordringer med vejret, var det fantastisk med alle dem, der bakkede op, også optoget fredag aften, og Andreas Mogensen var helt fantastisk. Flot tale, han holdt fredag aften den 5. juli, og hans kone og ham deltog også i frokosten den 6. juli. Det var flot. Og garderhusarerne kan også noget. Selvom vejret drillede lidt imellem, så tog Fredericia sig fantastisk ud, siger Eilersen.
Traditionerne og fremtiden for 6. juli-dagene
I forbindelse med 175-året var der gjort noget ekstra ud af markeringen af 5.-6. juli. Byrådet har spædet til med mere, end de plejer, men om det kommer til at ske fremover, er ikke til at vide. Det er op til forligspartierne at afgøre det, nå de skal vedtage budgetterne.
– Det er klart, at der er økonomi, og vi brugte lidt flere penge på det denne gang, men vi har interessante mennesker med. Det skal være fredericianere, der taler om aftenen på balkonen, men kan vi finde folk, som har en tilknytning til Fredericia, skal vi kigge lidt bredere og få folk, der har noget på hjertet i forhold til nutiden, til at fortælle om det. Rasmus Stoklund holdt også en fin politisk tale, og det er godt, vi skifter mellem partierne, sådan at det er forskellige hvert år. Den får lidt forskellig vinkel alt efter, hvem det er, siger Eilersen.
Hun understregede vigtigheden af at fastholde traditionerne, men også at forny sig for at tiltrække et bredere publikum:
– Vi skal holde fast i traditionerne, men vi skal også prøve noget andet, eksempelvis så børnefamilierne også synes, det er interessant. Skal vi fortælle historien, skal vi lave nogle ting. Militæret viser noget frem, der er interessant, og børn kan se det på volden med, hvordan man sover. Men for at det ikke kun er os gamle, der står tilbage til sidst, så skal vi kigge lidt den vej og se, hvad der er interessant at fortælle af historier, som ikke er lige præcis udfaldet, men ligger lidt op ad det kulturelle og det, vi kommer fra, slutter Susanne Eilersen.