Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er steget svagt i Fredericia over de seneste ti år – trods national fremgang. Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen hænger udviklingen tæt sammen med boligmarkedet, flyttemønstre og et sejlivede ry, som kommunen nu forsøger at bryde med målrettede indsatser.

Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse. Alligevel viser nye tal, at udviklingen ikke er jævnt fordelt mellem landets kommuner. I Fredericia er andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse steget svagt over de seneste ti år – fra 22,7 til 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger mellem 16 og 66 år i dag modtager en form for offentlig ydelse.

Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen er der ikke én enkel forklaring på udviklingen. Men boligmarkedet spiller en afgørende rolle.

»Noget af det handler helt klart om de billige boliger, vi har – især inde i Midtbyen. Når folk med færre penge mellem hænderne ser på, hvor de kan få en bolig, de også har råd til at betale, så er Fredericia en af de byer i Trekantområdet med flest billige lejeboliger,« siger hun.

Et ry, der hænger ved

Ud over boligpriserne peger Susanne Eilersen på et andet forhold, som er sværere at måle – men som ifølge hende har stor betydning.

»Fredericia har haft et ry for, at det er nemt at få overførselsindkomster her. Jeg håber, det kun er et ry, men sådan nogle rygter er svære at slippe af med,« siger hun.

Hun forklarer, at unge mennesker – særligt dem, der overvejer et år eller to på kontanthjælp – kan vælge bopæl ud fra, hvor de tror, det er lettest at få hjælp.

»Hvis man har den opfattelse, og samtidig kan få en billig bolig, så flytter man jo dertil. Det er et ry, vi skal af med, for vi har faktisk lavet mange indsatser for både at få unge i job og i uddannelse. Men det tager tid at ændre sådan noget.«

Indsatserne virker – men nye flytter til

Ifølge viceborgmesteren er det vigtigt at forstå, at den svage stigning ikke nødvendigvis betyder, at kommunen står stille.

»Jeg tror faktisk på, at vi lykkes med en del af indsatserne over for dem, der bor her i forvejen. Vi får mange i job, i fleksjob eller i uddannelse. Men hvis der så samtidig flytter tilsvarende nye borgere til hvert år, som står uden for arbejdsmarkedet, så falder andelen jo heller ikke,« siger Susanne Eilersen.

Hun beskriver udviklingen som en form for fødekæde, hvor fremskridt og tilflytning udligner hinanden.

»Derfor bliver det status quo. Det gør det svært at knække kurven nedad, men det betyder ikke, at vi skal give op. Tværtimod skal vi fortsætte – og skrue endnu mere op for de indsatser, vi allerede har sat i gang.«

Fokus på unge og kontanthjælp

Når hun bliver spurgt, hvor kommunen især skal sætte ind, er svaret klart.

»Der er stor forskel på former for offentlig forsørgelse. Er man på førtidspension eller seniorpension, er det noget andet. Men det er de unge og kontanthjælpen, vi først og fremmest skal have fokus på,« siger hun.

Ifølge Susanne Eilersen handler det ikke kun om arbejdsmarked, men om hele familiens situation.

»Job er utrolig vigtigt. Det giver bedre økonomi, men også bedre status og stabilitet i familien. Og det er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, hvor børn vokser op i fattigdom.«

Hun peger samtidig på, at den nye arbejdsmarkedsreform stiller nye krav til kommunerne.

»Det er blevet sværere at få både kontanthjælp og førtidspension. Det betyder, at vi som kommune får en endnu større opgave med at efteruddanne folk, få dem i uddannelse og videre i job.«

Målsætning: mod landsgennemsnittet

Landsgennemsnittet for andelen af offentligt forsørgede ligger i dag på 15,5 procent. Fredericia ligger markant over det niveau.

Når Susanne Eilersen bliver bedt om at sætte et politisk mål, tøver hun ikke.

»Jeg synes helt klart, at vi skal have en målsætning om at komme ned på landsgennemsnittet. Det er jo det naturlige pejlemærke,« siger hun.

Hun understreger dog, at vejen dertil ikke er enkel.

»Vi kan ikke bare trylle. Men det er den retning, vi skal arbejde efter – med fokus på dem, der reelt kan hjælpes videre i job og uddannelse.«

Dialog med udlejerne

Boligmarkedet vender tilbage som et centralt tema. For selvom kommunen ikke kan diktere private udlejere, mener Susanne Eilersen, at dialogen er afgørende.

»Vi skal have en løbende dialog om, hvordan boligerne kan blive renoveret og opgraderet, så de er tidssvarende. Der er stadig lejligheder i Midtbyen, som trænger til et løft,« siger hun.

Samtidig anerkender hun dilemmaet.

»Det er en balance. Vi skal have boliger, som folk har råd til at bo i, men vi skal også sikre en ordentlig standard. Den balance skal vi finde sammen med de private udlejere.«

Ifølge viceborgmesteren har kommunen allerede haft dialogen i flere år, og en del boliger er blevet renoveret.

»Der er rigtig mange lejligheder, der allerede er blevet moderniseret. Med det nye byråd håber jeg, at vi kan sætte endnu mere fart på den dialog, så endnu flere boliger i Midtbyen bliver tidssvarende.«

Et stort potentiale

Næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder i Fredericia står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det ser Susanne Eilersen ikke kun som en udfordring – men også som et potentiale.

»Der er et kæmpe potentiale. Både for kommunekassen og for velfærden, men først og fremmest for familierne selv,« siger hun.

Hun peger på, at selvom borgere på overførselsindkomst stadig bidrager til lokaløkonomien, er der store gevinster ved at få flere i ordinært job.

»Hvis vi kan hjælpe mor og far ud i arbejde, så bliver de mindre økonomisk pressede. Det giver mere overskud i familien og bedre forudsætninger for at håndtere udfordringer som børn i fattigdom, mistrivsel og skolevægring.«

For Susanne Eilersen hænger tingene tæt sammen.

»Det hele hænger sammen. Arbejde, økonomi, trivsel og børnenes fremtid. Hvis vi kan løfte familierne både socialt og økonomisk, så giver det en enorm gevinst for Fredericia Kommune.«

Hun erkender, at vejen er lang – men fastholder, at retningen er klar.

»Det er ikke nemt, og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men hvis vi vil ændre udviklingen, er vi nødt til at blive ved. Også selvom resultaterne først viser sig over tid.«

Læs også