POLITIK. Udfordringerne med høje dumpeprocenter i dansk og matematik blandt Fredericias folkeskoleelever skal tages alvorligt, siger udvalgsmedlem Vibe Dyhrberg (S). Hun erkender, at kommunen har store udfordringer, og hun efterlyser flere investeringer, mere arbejdsro på skolerne og mere fokus på de elever, der ikke får nok støtte derhjemme.
Fredericia Kommune ligger i den tunge ende, når det gælder andelen af elever, som ikke består dansk og matematik ved afgangsprøverne. Tallene fra sidste år viser, at 17 procent af eleverne i Fredericia ikke bestod begge fag, mens nabokommunerne ligger betydeligt lavere.
Ifølge Vibe Dyhrberg skal tallene tages alvorligt, men hun understreger også, at opgørelsen kan rumme forskelle:
»Det er klart, at vi skal tage tallene alvorligt. Når man sammenligner kommunerne, er det vigtigt at huske på, hvordan opgørelserne er lavet. Hvis specialeleverne fra vores folkeskoler eksempelvis tælles med, vil det naturligvis påvirke resultatet, fordi nogle af disse elever af gode grunde har svært ved at bestå dansk og matematik. Men det ændrer ikke ved, at tallet stadig er for højt. Vi skal uanset hvad sikre, at alle elever får den hjælp, de har behov for, så de kan klare sig bedst muligt.«
Dyhrberg erkender dog, at hun selv undrer sig over, at Fredericia ligger så dårligt til:
»Jeg ved faktisk ikke, hvad det sådan skyldes, og det undrer mig jo også, at tallet er så højt i virkeligheden. Fordi vi ved jo godt, at vi ligger højt, når vi sammenligner kommuner. Men at det skal være så højt, det ved jeg faktisk ikke helt, hvad det bunder i.«
Kommunen skal støtte elever med svag socioøkonomisk baggrund
En del af årsagen kan ifølge Dyhrberg findes i Fredericias socioøkonomiske udfordringer. Derfor bør kommunen målrette mere støtte til de børn, som ikke kan få den nødvendige hjælp hjemmefra:
»På grund af den socioøkonomi, så har vi også nogle forældre, som ikke er i stand til at hjælpe de her børn, som fagligt ikke vil kunne hjælpe dem. Så derfor er vi nødt til, som kommune, at stille nogle ting til rådighed, der gør, at de får den hjælp, de har brug for. Sådan at de får en uddannelse der, hvor forældrene måske ikke gjorde.«
Praktisk undervisning og erhvervsfokus hjælper de svageste elever
Trods udfordringerne ser Vibe Dyhrberg dog også positive tendenser i kommunens arbejde med at sikre bedre resultater, især gennem et øget fokus på praktisk undervisning:
»At man begynder at kigge mere på at understøtte erhvervsrettede fag, det tror jeg gør noget. At man laver undervisning på en anden måde end bare røv-til-bænk-undervisning. Fordi det tror jeg, at der er mange elever, der har brug for – at få et andet perspektiv på, hvad skole også er. Og det tror jeg helt klart gør en forskel, og det vil jeg jo også gerne understøtte, at vi gør mere af til gavn for dem, der har brug for det.«
Giv folkeskolen arbejdsro og investeringer
For at opnå varige forbedringer mener Vibe Dyhrberg, at kommunen skal stoppe med at give folkeskolerne for mange ekstraopgaver, og i stedet give mere ro til at fokusere på kerneopgaven:
»Jeg tror, at noget af det, vi kunne gøre, og det kræver jo så, at der også er et flertal med det, det er, at når man skal kigge på budgetter, at man så kigger til folkeskolen og siger, okay, nu har vi godt nok sparet meget på dem i mange år. Måske var det ved at være på tide, at man gav dem noget arbejdsro.«
Hun uddyber, hvordan folkeskolen gentagne gange har oplevet, at budgetterne bliver presset af nye krav og opgaver:
»Vi har jo også igennem de sidste par år – bare i de fire år, jeg har siddet der – lagt nogle ting ind i deres skema og sagt, det her det skal I. Og selvfølgelig skal vi også politisk have en retning og noget, vi godt kunne tænke os, at folkeskolen skal indeholde, men måske har vi i virkeligheden givet dem for mange ekstra opgaver, som gør, at det fjerner fokus fra den almindelige undervisning i dansk og matematik.«
Dyhrberg understreger, at hun personligt ønsker flere investeringer:
»Det kræver jo selvfølgelig, at der er et flertal, men det er da noget af det, jeg tænker. Jeg kunne godt tænke mig at øge noget budget i forhold til folkeskolen, og så er der nogle andre ting, vi må spare på. Hver gang, at der skal spares, så kigger man altid på det budget, fordi det er der, hvor der er flest penge.«
Kvalificeret vikardækning vigtig for kvaliteten
Vibe Dyhrberg mener især, at investeringerne skal målrettes bedre vikardækning og uddannede undervisere:
»Jeg synes, vi oplever – i hvert fald på nogle skoler – at der er manglende vikardækning, eller at det er ufaglærte vikarer, vi bruger. Og lige så snart det er det, så tror jeg på, at det har en betydning for kvaliteten. Og det er ikke, fordi det ikke er søde og rare mennesker, vi får ind, men det betyder noget for kvaliteten, at det ikke er en uddannet folkeskolelærer eller en anden med en faglig baggrund, der ligesom kan understøtte den her undervisning.«
Inddrag lærerne mere – og lær af andre kommuner
Dyhrberg ser også behov for at lytte mere til fagfolkene på skolerne:
»Vi kunne jo godt forsøge med nogle bestemte områder at se, om der var nogle ting, der kunne hjælpe. Fordi der er nogle skoler, der er hårdere ramt end andre.«
Hun opfordrer kommunen til mere direkte samarbejde med skolernes egne eksperter:
»Vi kunne samle de her TR (tillidsrepræsentanter, red.) og andre interessenter, og så prøve at få nogle idéer til, hvad folkeskolen kunne blive styrket af, i stedet for at vi sender nogen ud, der laver en analyse, som også skal passe til et vist budget og passe ind i systemet. Nogle gange må vi jo måske prøve at kigge lidt ud af at sige, hvad hvis systemet skal tilpasse sig i stedet for.«
Endelig peger Dyhrberg på, at Fredericia kan lære meget af kommuner, der klarer sig bedre fagligt:
»Man kan altid lære. Vi bliver aldrig nogensinde færdige med at lære. Vi deltager jo for eksempel i topmøde i Aalborg hvert år, hvor nogen, der er klogere end os, kan fortælle os noget om, hvad de har gjort. Det kan helt klart give noget.«
Afslutningsvis understreger hun, at nysgerrigheden på tallene og andres erfaringer er afgørende:
»Så må vi jo prøve at række hånden frem og sige, hvordan gør I? Hvad er det for nogle mål, I har? Hvad er det for nogle tiltag, I laver, som rykker noget på det her?«
Læs også
