Indeklimaet i skoler og daginstitutioner handler om mere end frisk luft – det handler om trivsel, koncentration og sund fornuft. Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste mener, at kommunerne skal tage ansvaret på sig, men uden flere regler og symbolpolitik. »Vi skal renovere, ikke bygge nyt. Og vi skal kunne måle os selv på det, ikke bare snakke om det.«
Når elever og lærere i Fredericia sætter sig til undervisning, gør de det i lokaler, hvor luft og temperatur ofte svinger mere, end nogen ville acceptere på en almindelig arbejdsplads. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. For Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste kommer det ikke som en overraskelse.
»Det skal der helt sikkert, fordi indeklima er noget med at gøre, hvorledes trivselen er, og hvordan man kan koncentrere sig – både som lærer og som barn. Man sidder ned i mange timer, og det kan godt gøre træt, og derfor er det vigtigt, at indeklimaet er i orden,« siger han.
Han har selv set, hvordan det kan gøres anderledes.
»Jeg har besøgt et gymnasium nede i Heidelberg i Sydtyskland, hvor man havde et kæmpe fokus på indeklimaet. De havde automatik, der kunne måle, hvordan luften var, og som regulerede ventilationen uden at støje. De var meget stolte af det – og med rette. Det var tusind genialt, det de havde lavet, og de sagde, det virkede godt,« fortæller han.
Et spørgsmål om trivsel og ansvar
For Byrgesen hænger trivsel og læring uløseligt sammen.
»Indeklima handler jo om, hvordan man kan koncentrere sig. Hvis man sidder i et varmt glaslokale, hvor det bliver ulideligt at være, så ryger koncentrationen, og så ryger meget andet med. Det har stor betydning – både for børn og voksne,« siger han.
Han mener, at både lærere og forældre spiller en rolle i at sætte fokus på problemet, men han efterlyser et mere nuanceret blik.
»Forældrene kommer jo ikke der. De kysser deres børn på parkeringspladsen, og det er så fint og så godt, men de kommer der ikke. Så jeg vil gerne lytte til forældrene, men jeg vil lige så gerne lytte på nogle kvalificerede lærere, som lever i det otte timer om dagen. Hvis du spørger lærerne, så vil de sige det samme som forældrene. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi også hører dem, der står midt i det,« siger han.
Frihed frem for regler
Kun omkring hver tredje kommune i Danmark måler systematisk på luftkvaliteten i deres skoler. Det får mange til at efterlyse nationale standarder, men det er Byrgesen lodret imod.
»Nej, slet ikke. Jeg er jo i et parti, der går ind for mest mulig frihed og ansvar. Vi skal have sat folkeskolen fri i Fredericia, således at folkeskolen selv bestemmer. Det er ikke en flok kommunale ansatte, der skal sidde og fjernstyre folkeskolen. Skolerne skal have rammerne og midlerne – og så skal de prioritere,« siger han.
Han advarer mod at politisere tekniske løsninger.
»Alt det der med tåbelige, strenge regler, som ‘kommuner skal, kommuner skal’ – hvem skal kontrollere det, hvem skal betale det? Man kan bestemme alt det, man vil, men hvis ikke der er midler til det, så må det være en sund prioritering, der består,« siger han.
Renovering frem for nybyggeri
Mens nogle ser nye skolebyggerier som løsningen, har Byrgesen et klart svar.
»Renovering. Renovering må det hovedklassen gøre, fordi al forskning viser, at i samme øjeblik, når man begynder at rive bygninger ned, så går der så helt ud. Det koster enormt meget at producere nye byggematerialer. Hvad det koster at brænde en enkelt mursten eller lave et ton cement til betonfundamenter – det er vanvittige ting, man ødelægger ved at gøre det. Nej, vi skal renovere. Vi skal gøre det samme som ved at få luft til at vide det,« siger han.
Grønne investeringer eller sund fornuft
Han ryster lidt på hovedet over det, han kalder »grøn retorik uden substans«.
»Grønne investeringer, det er noget ævl. Det er et forskelligt udtryk at tale om alt det der grønne der. Jeg vil meget hellere være helt konkret. Hvis der i forbindelse med, at vi renoverer, er mulighed for også at gøre driften af skolen billigere – altså strøm, vand og varme – så gør vi det. Det er at renovere fornuftigt, så vi kan spare penge på energi og drikkevand,« siger han.
Fra snak til handling
For Karsten Byrgesen handler politik om mål, ikke symboler.
»Det er ved, at vi sætter en retning på det i den politik, der kommer efter den 18. november. Og det er faktisk et af de krav, som jeg har med i forbindelse med, at der skrives en konstituering. Det er netop, at vi skal have hele det område ind over det. Jeg pakker det ikke ind i noget, der skal være et forventet klima i verdensklasse. Det er alt for flot, og det duer jeg ikke til en skidt regel at sige,« siger han.
Han vil have målbart ansvar frem for varm luft.
»Hvis vi bare siger, at vi vil noget grønt, det kan man ikke måles på. Jeg vil gerne opsætte nogle skarpe mål i en retning, og det er noget, vi skal kunne måle os selv på. Det vil jeg være med til. Det giver mening,« siger Karsten Byrgesen.














