Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Venstres Pernelle Jensen kalder tallene både bekymrende og velkendte. Hun peger på beskæftigelsesreformen som en af årsagerne og mener, at vejen til lavere fattigdom går gennem job til forældrene og et socialudvalg, der tænker hele mennesket – ikke kun økonomi.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skabt uro i en række danske kommuner. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i relativ fattigdom. Men Fredericia ligger betydeligt højere. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik vokser 6,5 procent af kommunens børn op i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen.
På papiret er forskellen blot 0,1 procentpoint fra året før, men bag tallene gemmer sig et mere markant billede: Fredericia ligger igen over landsgennemsnittet og over flere nabokommuner. Tallene bekræfter en social udfordring, som kommunen har levet med længe.
For Venstres Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, er analysens resultater ikke overraskende, men de er bekymrende.
»Jeg synes jo, det er nogle meget bekymrende oplysninger. Og det er noget, vi har været bevidste om i længere tid. Men derfor er tallene jo ikke mindre alvorlige« siger hun.
Fredericia som “en storby uden at være det”
Når man spørger hende, hvorfor Fredericia ligger så markant over landsgennemsnittet, går hun et skridt tilbage og ser på byens sociale udvikling gennem længere tid.
»Det er jo sådan, det har været i lang tid. Vi har nogle gange sagt, at Fredericia er lidt som en storby uden at være det. Og det betyder også, at vi har en del børn, der har det rigtig svært. Det er et billede, vi har kendt, og som vi nu får bekræftet i tallene« siger hun.
Analysen fra AE viser netop, at Sydjylland og flere kommuner med en tung industrifortid har højere forekomster af fattigdom. Fredericia passer ind i det mønster – både i forhold til befolkningssammensætning, uddannelsesniveau og det historiske arbejdsmarked.
Beskæftigelsesreformen rammer også lokalt
Pernelle Jensen peger på, at udviklingen i 2024 også hænger sammen med ændringer i de økonomiske rammevilkår, som kommunerne ikke selv har indflydelse på. Særligt beskæftigelsesreformen og kontanthjælpssystemet har haft betydning.
»Jeg tror, vi ser en stigning, fordi beskæftigelsesreformen rammer nogle familier. Ikke så mange som man frygtede, men den rammer nogle. Der er kommet familier, der lige pludselig har færre penge at gøre godt med« siger hun.
Ifølge AE er det dog færre end forventet, der er faldet til mindstesatsen i kontanthjælpssystemet. Men for de familier, der er ramt, slår det hårdt. Det genkender hun.
»Det er nogle rammer, vi er pålagt fra statens side. Og de rammer betyder bare, at nogle børn får et hårdere år økonomisk« siger hun.
Har Fredericia gjort nok
Når analysen viser, at Fredericia fortsat ligger højt, melder det oplagte spørgsmål sig: Har kommunen gjort nok for at bryde udviklingen?
Pernelle Jensen trækker på erfaringerne fra ungeområdet, hvor hun mener, at Venstre og det øvrige byråd har opnået konkrete resultater.
»Det er svært at sige, om vi som kommune har gjort nok, for fattigdom handler om mange ting. Men jeg kan sige, at på ungeområdet har vi haft fokus på at få unge ud af uddannelseshjælp og videre i job eller uddannelse. Der får vi faktisk flere ud, end der kommer ind, og vi har reduceret tiden på uddannelseshjælp med 25 procent. Det er nogle gode resultater« siger hun.
Hun understreger dog, at indsatsen for voksne borgere ligger i et andet udvalg, og at hun derfor ikke udtaler sig om den del af arbejdet.
Men sammenhængen er klar nok.
»Fattigdom handler også om beskæftigelse. Hvis man står uden job, uden uddannelse og med børn i hjemmet, så bliver økonomien jo presset. Og jo længere tid man står der, jo sværere bliver det« siger hun.
Job til forældrene er nøglen
Hvor hendes kolleger i SF og DF taler om henholdsvis reformernes skadevirkninger og behovet for specialiseret støtte, er Venstre-profilens fokus mere entydigt:
Forældrene skal i arbejde.
»Jeg tænker, at det vigtigste er, at vi får mor og far i job. Det er det, der giver flere penge mellem hænderne. Og ja, det kan være svært for nogle på grund af personlige omstændigheder, men så er det jo der, vi skal arbejde med barriererne. For når forældrene kommer i job, så får børnene også et bedre udgangspunkt« siger hun.
Hun understreger samtidig, at arbejdet ikke kun handler om beskæftigelse.
»I det nye socialudvalg kommer man til at arbejde med hele livscyklussen. Det gælder både børn og voksne. Det giver mulighed for at tænke hele mennesket, ligesom vi har gjort på ungeområdet. Hvis der er barrierer, der forhindrer voksne i at komme i job, så skal vi forstå dem og løse dem« siger hun.
En mere helhedsorienteret indsats
En af de store ændringer i Fredericia Kommunes politiske organisering er dannelsen af et nyt socialudvalg, der skal arbejde bredere end tidligere. Det ser Pernelle Jensen som en klar fordel.
»Jeg tror, vi kan skabe bedre sammenhæng, når vi arbejder på tværs. Det gælder både børn, unge og voksne. Mange af problemerne hænger jo sammen, så det er helt rigtigt, at vi tænker området mere samlet« siger hun.
Kan Fredericia komme ned på landsgennemsnittet?
Fredericias tal er 6,5 procent. Landsgennemsnittet er 4,3.
Kan det lade sig gøre at lukke det gab inden for et år?
Pernelle Jensen tøver ikke længe.
»Jeg ved ikke, om vi kan rykke os så meget på et år. Det tror jeg faktisk ikke. Men vi skal jo gå den rigtige vej og have bedre tal end dem, vi har i dag. Det skal være vores mål« siger hun.
Hun mener, at kommunen i det nye udvalg bør fastsætte en realistisk strategi og årshorisont for, hvordan man kommer under landsgennemsnittet.
»Det må da være ambitionen. Og lad os være ærlige: Landsgennemsnittet er jo heller ikke prangende. Der er også børn, der har det svært dér. Så det handler om at tage godt hånd om alle« siger hun.
Et mål, en retning og en forventning
Pernelle Jensen ser ikke AE-analysen som et nederlag, men som en påmindelse om, at arbejdet fortsætter – og intensiveres.
»Det vigtigste er, at vi peger i den rigtige retning. At vi får færre børn i fattigdom, og at vi hjælper de familier, der kæmper. Og så må vi lave en realistisk plan for, hvor hurtigt vi kan nå derned, hvor vi gerne vil være« siger hun.
Hendes budskab er både pragmatisk og principfast: Fredericia skal gøre det bedre, men det kræver både politisk tålmodighed og konkret handling.
»Der er ingen hurtige løsninger på det her. Men der er en vej. Og det er vores ansvar at finde den« siger hun.
Læs også
