Fredericia, 4. november 2025 – Idrætten samlede partierne, men økonomien skilte dem, da kandidaterne til det kommende byråd mødtes til valgdebat i ADP Lounge i Fredericia Idrætscenter. Journalist Henrik Brandt styrede aftenen, som både rummede varme klapsalver, ærlige uenigheder og konkrete forslag til, hvordan kommunen skal prioritere idrætten i de kommende år. Kommunalvalget finder sted den 18. november.
Henrik Brandt, der tidligere har stået i spidsen for Idrættens Analyseinstitut, lagde ud med et glimt i øjet. »Jeg er lidt nervøs for at komme til at sige Fredericia for mange gange, så jeg kalder det bare kommunen. Når jeg siger kommunen, så mener jeg altså 7000 der,« sagde han til latter fra salen. Derefter blev tonen hurtigt mere alvorlig: Hvordan sikrer man, at idrætten fortsat styrker fællesskabet, uden at sprænge kommunens budget?
Socialdemokratiets David Gulløv sagde, at idrætten er en hjørnesten i det lokale sammenhold. »Idrætten binder os sammen – uanset alder og baggrund. Den skaber sundhed, trivsel og muligheder,« sagde han. Venstres Peder Tind fulgte op med en lignende pointe: »Fællesskabet er det, der gør, at jeg bliver til vi. Vi skal bygge videre på det, vi allerede har, og styrke det.« SF’s Lars Olesen beskrev idrætten som livskvalitet i hverdagen. »Det handler om livslyst og frihed – ikke kun for de unge, men også for dem, der går ture i Hanerup Skov og spiller krolf. Idræt er at komme ud af hovedet og ned i kroppen,« sagde han. Hos Moderaternes Hans-Jørgen Jagd blev budskabet mere personligt. »Jeg kunne ikke gå for to år siden. Idrætten har givet mig livet tilbage.«
En af de store diskussioner handlede om kommunens idrætsfaciliteter. Flere roste Fredericia for de investeringer, der er sket de senere år, men mange efterlyste en mere jævn fordeling mellem store prestigeprojekter og mindre hverdagsnære anlæg. »Når vi bruger millioner på lounge og stadion, må vi huske de steder, hvor børn og unge mødes til hverdag,« sagde Lars Olesen. David Gulløv pegede på de selvejende haller, der ofte er ældre, men fortsat bruges flittigt. »Derfor skal vi have fokus på dem, når vi taler om fremtidens facilitetsstrategi,« sagde han. Venstre pegede på, at en ny plan for idrætsfaciliteter skal udarbejdes i 2026, og at det skal ske i samarbejde med foreningerne.
Et af de mest konkrete stridspunkter var hallejen – især for svømmeklubben. Hans-Jørgen Jagd sagde, at Fredericia Svømmeklub betaler landets højeste halleje, og at det fører til tomme tider i dagtimerne. »Der er ingen, der har glæde af, at halvdelen af hallerne står tomme,« sagde han. Også Søren Andersen fra Det Konservative Folkeparti mente, at der må kigges på forskellen mellem idrætter. »Svømning er en dyr idræt at drive. Hvis vi ikke gør noget, kører de til Kolding eller Vejle,« sagde han.
Flere pegede også på, at folkeskolerne betaler for at bruge hallerne i skoletiden – en model, flere kaldte urimelig. »Jeg håber da, at vores folkeskoler kan få lov til at bruge hallerne uden at blive flået,« sagde Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. David Gulløv var enig: »Når skolerne ikke bruger hallerne, mister børnene noget, og hallerne mister indtægt. Det er ikke holdbart.« Venstre pegede på, at ordningen bør evalueres i den kommende valgperiode.
Den nu lukkede bowlingbane i Fredericia Idrætscenter blev et symbol på prioriteringsproblemet. Emil Fredslund Rasmussen fra Danmarksdemokraterne sagde: »Jeg er uforstående overfor, at man kan smide så mange fællesskaber væk for så få penge.« Eilersen fulgte op: »Der var mange ældre mænd, der brugte den facilitet. Vi skal huske at værne om minoritetsidrætterne.«
Da debatten drejede over på eliteidræt og breddeidræt, kom de politiske forskelle tydeligt frem. Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti talte for en både-og-løsning. »Eliten kaster lys på, men det er bredden, der vinder på det,« sagde Peder Tind. Christian Jørgensen fra Liberal Alliance tilføjede: »Der er en brandingværdi for byen. I den ideelle verden kunne alt stå alene, men sådan er det ikke.« SF’s Lars Olesen tog den modsatte position. »Jeg er mere til at få vappet taget på hallen i Bredstrup-Pjedsted end at smide millioner efter divisionsforeningens krav,« sagde han. Hans-Jørgen Jagd kaldte håndbold- og fodboldklubberne »private selskaber« og spurgte, hvorfor kommunen skal finansiere deres anlæg. Søren Andersen mindede dog om, at »eliteidræt er meget mere end fodbold og håndbold – svømning, roning og skydning kræver også støtte.«
En af aftenens stærkeste øjeblikke kom fra Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste, der fortalte om skytte Jan Vinter, en paraatlet med et alvorligt handicap. »Hvis vi mener idræt for alle, så skal systemet også rumme dem, der ikke passer ind i standarden,« sagde han. Fortællingen udløste bred enighed om, at kommunen skal støtte parasporten og gøre den mere tilgængelig.
Flere kandidater pegede på behovet for mindre bureaukrati i foreningslivet. »Det skal være lettere at drive forening. Det skal være sjovt at være frivillig,« sagde David Gulløv. »Vi har styrket forvaltningen, så flere kan hjælpe foreningerne. Men ja, vi skal gøre det enklere,« sagde Peder Tind. De fleste var enige om, at samarbejder med fonde skal spille en større rolle, men at kommunen må bidrage økonomisk for at få projekterne i mål.
Økonomien løb som en understrøm gennem hele aftenen. »Vi bruger hele vores serviceramme. Vi må prioritere,« sagde Christian Jørgensen fra Liberal Alliance. »Kultur og idræt bruger tre procent af kommunens budget – det er altså ikke her, man redder folkeskolen eller ældreområdet.« Karsten Byrgesen sluttede debatten med ordene: »Jeg er stolt af det, vi har. Lad os finde pengene i et bredt forlig, så vi kan fortsætte med at udvikle idrætten – uden at rive noget andet ned.«
Debatten viste, at der er bred enighed om idrættens værdi, men uenighed om vejen dertil. Nogle vil bruge flere penge på de nære fællesskaber, mens andre ser de store fyrtårne som løftestang for hele kommunen. Svaret må vælges af vælgerne, når Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november.
