I weekenden har en tyv haft held med at stjæle værktøj fra en villa i Dalegade, Fredericia.

– Villa var under ombygning, og dermed stod den tom. Dog med værktøj. Gerningstidspunktet for indbrudet er fredag midnat til 05.30. Tyven er kommet via en dør til en baggård, og har herfra fået adgang til villaen, hvorfra der er stjålet værktøj, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.