Preben Hoffmann Rosenberg, det er en smuk tanke, at vi alle bare kunne skrue lidt ned, nyde de nære ting og lade verden stå stille. Men det er også en romantisk illusion – lidt som at tro, at man kan stoppe tidevandet med et kaffefilter.
Du rammer rigtigt bekymringen for klima og ressourcer. Men når løsningen bliver at “drosle ned” og gøre mindre, så glemmer man, at fremskridt aldrig er kommet af forsagelse – men af fornuft, innovation og frihed.
Vækst er ikke en “hellig ko”. Vækst er det, der betaler for alt det, vi tager for givet: hospitaler, skoler, ældrepleje og ja, grøn omstilling. Uden vækst ingen teknologi, der kan genanvende, lagre energi eller rense vand. Det er ikke væksten, der ødelægger verden – det er ineffektivitet, dårlig regulering og mangel på opfindsomhed.
Når nogen siger “vi skal nøjes med det, vi har”, oversættes det i praksis til: du skal nøjes. Men det er altid de lavtlønnede, der ender med at betale for de grønnes samvittighed.
Det liberale svar er ikke at stoppe udviklingen – men at gøre den klogere. Vi skal vokse grønt, ikke groft. Vi skal skabe mere værdi med mindre affald. Vi skal have tillid til, at mennesker og markeder i samspil faktisk kan levere løsninger, der gør verden bedre – uden at den bliver hverken fattigere eller fladere.
Så ja, vi skal passe på vores spisekammer. Men det gør man bedst ved at rydde op, bygge nyt – og ikke ved at slukke køleskabet og håbe, det klarer sig selv.
