Globaliseringen har i årtier været en drivkraft bag økonomisk vækst og velstand i mange dele af verden. Komplekse forsyningskæder strækker sig over kontinenter, og specialisering har ført til effektivitet, bedre produkter og lavere priser for forbrugerne. Men denne indbyrdes afhængighed skaber også sårbarheder og rejser fundamentale spørgsmål.
Fra 1929 til 1934 faldt verdenshandlen med 66%, det gik helt galt, da USA styrkede sine toldmure med The Smoot-Hawley Tariff Act. Det accelererede den nedadgående spiral på verdenshandel.
Tag for eksempel forsyningskæden for en simpel blyant. Råmaterialerne kan komme fra forskellige lande – grafit fra Kina, træ fra Brasilien, metallet i holderen fra Canada, og gummiet i viskelæderet fra Thailand. Selve produktionen og samlingen kan finde sted i et helt femte land. Dette illustrerer den moderne globale forsyningskædes kompleksitet, og hvordan et produkt er resultatet af internationalt samarbejde. En blyant lavet i et enkelt land vil være dyrere og dårligere end en blyant lavet af mange lande i samarbejde. Denne geografiske spredning af værdikæden er typisk for mange produkter.
Tænk nu på forsyningskæderne for blyanter i forhold til Amazon, Netflix, Facebook, Microsoft, IPhone, elbiler etc. Alle disse højt specialiserede produkter krydser mange landegrænser mange gange, og de har meget lange forsyningskæder.
Præsident Trump har etableret en toldmur på varer, men ikke på serviceydelser. Han glemte eller vidste ikke, at varer også indgår i forsyningskæderne af serviceydelser. Netflix bruger for eksempel servere, kameraer, bygninger, arbejdskraft etc. Amazon bruger lagerhaller og transport, og har mange underleverandører etc. USA har haft et handelsunderskud i hele 48 år. I samme periode har landet oplevet en enorm økonomisk vækst og teknologisk udvikling.
Samtidig er der en bekymring for, om USA har levet over evne i denne periode, finansieret af lån fra udlandet. Amerikas gæld er i øjeblikket 124% af BNP.
Desuden er et alarmerende tegn på økonomisk usikkerhed hos den amerikanske forbruger et dramatisk fald i den amerikanske forbrugertillid. Ifølge “University of Michigan Consumer Sentiment Index” er forbrugertilliden faldet for fjerde måned i træk, den er nu 11% lavere end i marts og 30% lavere end i december. Dette markante fald, der rammer på tværs af alder, race og politisk overbevisning, indikerer en bred bekymring hos den amerikanske forbruger for den økonomiske fremtid. Årsagen er inflation, usikkerhed på jobmarkedet og naturligvis aktiernes fald.
Ydermere har et nyligt udsalg af amerikanske statsobligationer, US Treasuries, fået præsident Trump til at reagere. Som et tegn på hans bekymring har han nu besluttet at indføre en 90-dages pause, før de planlagte nye toldbarrierer træder fuldt i kraft. Dette kan tolkes som et forsøg på at dæmpe uroen på de finansielle markeder og genoprette tilliden.
Globaliseringen er således en kompleks kraft med både fordele og ulemper. Den har skabt velstand, innovation og forbundet verden tættere, men også skabt nye former for afhængigheder. En vigtig lærdom er, at toldmure er værst for de lande, der sætter dem op.
Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.
