Triste tal viser, at cirka 82 procent af os på et tidspunkt i livet enten vil få udskrevet medicin for psykiske symptomer eller blive behandlet i psykiatrien. Det viser, hvor udbredt psykiske udfordringer er – og at det kan ramme os alle, direkte eller gennem nogen, vi holder af.
Alligevel er psykiatrien stadig det sted i sundhedsvæsenet, hvor ventelisterne er længst, og hvor alt for mange unge ikke får den hjælp, de har brug for i tide.
For tallene er tydelige: Halvdelen af dem, der i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har deres første møde inden de fylder 18 år. Det understreger derfor endnu en gang, at en tidlig og effektiv indsats i barne- og ungdomsårene ikke bare er vigtig – den er afgørende.
Hvis vi lader de unge vente, risikerer vi, at problemerne vokser sig større, og at unge kan ende i livslange forløb, der kunne have været forebygget.
Som kandidat til regionsrådet mener jeg, at psykiatrien skal prioriteres langt højere. Vi skal sikre, at unge møder en psykiatri med kortere ventetid, høj faglighed og bedre sammenhæng mellem skole, kommune og sundhedsvæsen.
Vi skal turde tænke nyt: mere brug af digitale løsninger, bedre samarbejde med civilsamfundet og fleksible behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unge.
Psykisk sygdom er ikke en nicheproblematik – det er samfundsvilkår. Derfor er det på tide, at vi giver psykiatrien den samme vægt som det øvrige sundhedsvæsen.
