Ullerup Bæk Skolen siger nej til ny tildelingsmodel – skolen står til at miste 4,1 mio. kr.

POLITIK. Fredericia Kommune arbejder på en ny model for, hvordan pengene fordeles mellem folkeskolerne, og forslaget har fået en af kommunens største skoler til at sige fra. Skolebestyrelsen på Ullerup Bæk Skolen skriver i sit høringssvar, at skolen går fra 72,3 mio. kr. under den nuværende model til 68,1 mio. kr. under den foreslåede, et tab på 4,1 mio. kr. svarende til 5,7 procent, og at den ikke kan bakke op om forslaget. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget skal drøfte det videre arbejde med modellen på mødet tirsdag den 29. september, hvor der ikke skal træffes endelig beslutning.

Konsulentfirmaet Index100 præsenterede den 31. august et forslag til en grundmodel på et dialogmøde mellem udvalget og skolebestyrelserne, hvorefter bestyrelserne frem til den 14. september kunne sende skriftlige input. Der er kommet svar fra alle fem skoler samt fra Fredericia Lærerkreds, og de er vedlagt dagsordenen som bilag 2, mens forvaltningens sammenfatning ligger som bilag 1.

Ullerup Bæk Skolen peger på, at reduktionen kommer oven i en gæld, skolen allerede afdrager på. Bestyrelsen skriver, at skolen har afskediget en del medarbejdere, hvis konsekvenser endnu ikke kendes, og at yderligere spareforslag i omstillings- og sparekataloget presser økonomien mere. Med færre medarbejdere bliver det efter bestyrelsens vurdering sværere at bruge holddeling og at opdage elever med begyndende mistrivsel eller faglig nedgang, ligesom fagligt stærke elever ikke bliver udfordret nok.

»Vi mener en tilslutning til forslaget vil være uansvarligt på de nuværende præmisser,« skriver bestyrelsesformand Allan Kjærsgaard på vegne af skolebestyrelsen.

Skolen peger desuden på to andre elementer i forslaget. Færre undtagelser fra skolernes betalingsansvar for specialundervisning betyder isoleret set 1,5 mio. kr. mindre for Ullerup Bæk, hvis andel af den samlede betaling stiger fra 22,4 til 32,7 procent, og den nye socioøkonomiske fordeling betyder isoleret set 2,7 mio. kr. mindre, fordi skolens indeks falder fra 157 til 120 for specialundervisningsmidler og 107 for støttemidler. Bestyrelsen frygter en negativ spiral, hvor færre penge til forebyggelse i almenskolen på sigt sender flere børn videre i et dyrere specialtilbud.

I den anden ende af kommunen lyder meldingen stik modsat. Fjordbakkeskolen ville med den nye model have fået 44,4 mio. kr. i stedet for 42,4 mio. kr., svarende til 2,0 mio. kr. eller 4,7 procent mere, og skolens socioøkonomiske indeks stiger fra 36 til 82 og 77. Bestyrelsen understreger, at fremgangen ikke skal ses som en gevinst, men som en korrektion af en skævhed, hvor distriktets faktiske behov ikke har været afspejlet i tildelingen. Erritsø Fællesskole skriver i samme retning, at skolen gennem flere år har oplevet, at ressourcerne var svære at få til at række, og at enkelte skolers aktuelle økonomiske situation ikke bør være styrende for selve modellens udformning.

Fredericia Lærerkreds flytter diskussionen fra fordelingen til den samlede ramme. Kredsformand Per Breckling skriver, at den nuværende model over tid har udhulet økonomien på almenområdet uden en aktiv politisk stillingtagen, og at en del af folkeskolens underfinansiering stammer derfra.

»Problemet med folkeskolens underfinansiering løses ikke ved at flytte penge skolerne imellem,« skriver han og kræver, at en ny model tilføres mere økonomi samt et investeringsråderum, så skolerne kan nå at tilpasse deres praksis, inden pengene fjernes. Han advarer samtidig mod, at implementeringen sender skoler ud i underskud, og henviser til budgetopfølgningen og historikken på området.

Flere parter advarer mod modellens incitamenter. Erritsø Fællesskoles bestyrelse er bekymret over en forhøjet segregeringstakst og skriver, at det er afgørende, at økonomiske hensyn ikke kommer til at veje tungere end det enkelte barns behov, set i sammenhæng med sparekatalogets forslag om, at flere elever skal inkluderes i almenområdet. Lærerkredsen formulerer det samme forbehold og understreger, at det må være elevens behov for støtte, der afgør tilbuddet.

Kirstinebjergskolen anerkender ambitionen, men beder om at få beregningsforudsætningerne udleveret og rejser tvivl om datagrundlaget. Bestyrelsen undrer sig over, at afdeling Høgevej ifølge Index100 fremstår med det mindste behov af de tre mest udfordrede afdelinger, og peger på, at ingen af de 63 variable i modellen dækker herkomst, opholdstid i Danmark eller dansk som andetsprog. En tredjedel af variablerne bygger ifølge bestyrelsen på danske registerdata, som nyankomne familier ikke når at opbygge, og hverken flugt, krigsoplevelser eller familiesager og underretninger indgår. På afdeling Høgevej har 24 af de 129 elever med andet modersmål end dansk boet i landet under to år, og 23 har boet her mellem to og fem år, mens der er afsat en central pulje på 100.000 kr. til hele kommunen til basisdansk og supplerende dansk. Skolen peger også på, at ledelse og administration i mellemformerne Tale- og Føniksklasserne koster 1,4 mio. kr., som betales af almenbudgettet.

Frederiksodde Skole tager ikke stilling til modellen som helhed, men bestyrelsesformand Anna Sophie Brochdorff Espersen opfordrer til, at man undersøger, hvorfor Ullerup Bæk-distriktet har en markant højere andel elever visiteret uden for almenområdet end nabodistrikterne, inden tallet lægges til grund for den fremtidige tildeling.

På dialogmødet rejste udvalget selv spørgsmål om den nuværende visitationspraksis og skolernes betalingsansvar og efterspurgte større indsigt i de bagvedliggende data, herunder hvilke elever der er undtaget betalingsansvar, og hvornår visitation til specialtilbud typisk finder sted. Forvaltningen vurderer, at det indkomne materiale giver input til det videre arbejde med modellen.