LEDER. Tilsynet vil fjerne tilladelsen til den kommunale institution Kobbelgaarden med henvisning til at stedet blandt andet ikke er i stand til at sikre beboernes udvikling og trivsel. Hybyhus har fået en påtale af Styrelsen for Patientsikkerhed, blandt andet fordi der har været problemer med uddeling af medicin på sikker vis. Begge sagerne er særdeles triste for de mange ansatte i kommunen, der arbejder med omsorg for de svageste borgere.
Det har været et stædigt forsvar af Kobbelgaarden, der er iværksat af ledelsen på rådhuset, og den fortsætter. I deres svar til tilsynet kritiserede man både tilsynets metoder, såvel som den beslutning tilsynet agtede at træffe. Det hele er allerede blevet løst, lod man næsten forstå. Under alle omstændigheder mente man, at der var iværksat en proces, og denne skulle man afvente. Det vil tilsynet så ikke. Der har man ikke tillid til at Fredericia Kommune er opgaven voksen. Hvis man læser den skriftlige afgørelse, er der ikke ret meget tvivl om, at de betragter det som en alvorlig sag.
Det siger politikerne også, at det er. Men ikke alvorlig nok til, at de selv vil lukke for Kobbelgaarden. De er måske tilfredse med stedet. Måske tænker de, at det handler om ny ledelse. Men det ændrer ikke ved, at der nævnes mange flere forhold af alvorlig karakter, end dem politikerne har været villige til at forholde sig til i offentligheden. Det interessante spørgsmål er også, hvorfor politikerne ikke langt tidligere har været opmærksomme på problemerne. De sidder trods alt som kommunens øverste myndighed i de respektive udvalg. Man kan spekulere over, om der er en tendens til ‘at holde med kommunen’ eller rettere sagt ledelsen. Hvis dette er tilfældet, så er det en stor fejl:
De folkevalgte bør ikke tage udgangspunkt i, at medarbejderne er enige med ledelsen; eller for den sags skyld i måden, hvorpå arbejdet udføres. Der er et stærkt pyramidesystem i Fredericia Kommunes drift. Jo længere oppe i pyramiden man er, desto længere er der til bunden.
Denne bund er de almindelige medarbejdere, der også får den laveste løn og har de ringeste arbejdsvilkår. De må virkelig føle sig til grin, når de kan se ledere og mellemledere hæve store lønchecks, holde kursus og kaffemøder; mens man som menig medarbejder må klare hverdagen for en lav skilling. Det er ikke en fornuftig måde, vi har opbygget vores velfærdssamfund på. Der er for mange ledere og for meget afstand mellem ledelse og praksis. Tilfører man til en sådan kombination også en udbredt tavshedskultur, hvor man konsekvent jager medarbejdere, der udtaler sig eller er bekymrede, og endda krydrer det med systemtro politikere, der er i lommen på ‘forvaltningen’, så vil man løbende støde ind i problemer som Kobbelgaarden og Hybyhys.
Skrivebordsarbejde. Fanatiske og bombastiske konklusioner på kritik. Svag politisk debat og deltagelse. Mangelfuld sagsoplysning. Manglende gennemsigtighed.
Det er alt sammen meget trist for de mange medarbejdere, der udgør en vigtig del af Fredericia. For mange borgere møder de menige ansatte. De er glade for deres indsats. Og de bliver kede af det, når dårlige sager dukker op. Paradoksalt nok burde det være fagforeningernes ansvar at arbejde for disse medarbejdere. Desværre ser man dem nærmest ikke i Fredericia, disse dyrt betalte organisationer.
Men de fleste vil dybest set noget godt. Vi skal blot være åbne overfor at tale om problemer, og så skal man af med den vanvittige ide, at kritik skal opfattes som personlig eller politisk. Kritik kan godt handle om andre ting. Eksempelvis hvordan vi forvalter vores fælles midler. Eller vores velfærd. Det bedste der kunne ske for Fredericia er, at man dropper ‘pokalpolitik’. Det er den ide, at man finder nogle ‘fantastiske succeser’, som man løbende fortæller stolt om vidt og bredt. Indtil man maler sig selv inde i hjørnet og blive tonedøv overfor fejl og mangler. Selv de store ting kan blive bedre med dialog, demokrati og åbenhed.
Af samme grund er det pinligt, at ingen politikere vil tage ansvaret for et årelangt forløb med Kobbelgaarden. De vil hellere snakke om at klage. Jo, det er synd for beboere og pårørende. Også medarbejdere. Men det ser ud til, at man har forsømt at inddrage medarbejderne hele vejen gennem historien, siden at tilsynet kommer med så alvorlig en afgørelse. Her burde man begynde at se indad. Både i ledelsen af kommunen såvel som i det ansvarlige udvalg, der har afholdt den ene bullshit seance efter den anden:
Dette er ikke en høj, I bør dø på. Medarbejderne fortjener nu at blive inddraget i, hvordan man kan opbygge tilbud i kommunen, der lever op til en pædagoisk faglig standard, hvis kvalitet er høj; og dermed ikke bliver underkendt af tilsynet.
