EVENTS. Det er nu officielt. Tøjhusets Ungegruppe er klar med navnene på de tre lokale Fredericia-bands, der åbner koncertaftenen Besat af Musik fredag den 17. april i Tøjhuset.

De tre bands er Ceasar og Konkurs, begge med base på Fredericia Gymnasium, samt Freya med band fra Ungdommens Hus. Alle tre spiller fra kl. 19.30, inden aftenens hovednavn, indierockbandet Rigmor, overtager scenen kl. 21.00.

Konkurs har base på Fredericia Gymnasium og er et af de tre lokale bands, der åbner for Rigmor til Besat af Musik den 17. april i Tøjhuset.

Aftenen er planlagt og udviklet af Tøjhusets Ungegruppe, en gruppe på mellem 15 og 20 unge, der siden sensommeren 2025 har fået en reel stemme i huset. 22-årige Cecilie Laursen har selv stået for bookingen af Rigmor og fortalte i et tidligere interview med Fredericia AVISEN om forventningerne til aftenen.

»Det bliver en mega fed aften med en masse forskellig musik og en masse ung energi. Noget som vi også bare trænger til,« sagde hun dengang.

Freya med band fra Ungdommens Hus er klar til at indtage Tøjhusets store scene den 17. april.

Valget af lokale bands er bevidst. Ungegruppen vil vise, at der er talent i Fredericia, og at Tøjhuset kan være det sted, hvor det talent får en scene.

Ceasar er et af to bands med base på Fredericia Gymnasium, der spiller til Ungegruppens koncertaften Besat af Musik den 17. april i Tøjhuset.

Dørene åbner kl. 19.00. Koncerten finder sted fredag den 17. april i Tøjhuset i Fredericia.

Læs også

Log ind

Bliv medlem (kommer snart)
Få adgang til eksklusivt indhold og funktioner

Kommentar

Ingen kommentarer endnu