KRIMI. Togtrafikken mellem Fredericia og Vejle er standset mandag eftermiddag. Sydøstjyllands Politi er til stede på jernbanen og undersøger et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse kort før klokken 17.00 mandag.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad det mistænkelige forhold drejer sig om, men henstiller til, at man følger politiets anvisninger og giver dem plads til at arbejde.

DSB bekræfter på deres trafikinformationsside, at togene holder stille mellem Fredericia og Vejle, og at man arbejder på at indsætte togbusser på strækningen.

Togbusserne vil i første omgang køre direkte mellem Vejle og Fredericia. Rejsende mellem Vejle og Børkop eller Brejning opfordres til at benytte lokal bus 204.

Togbusserne holder følgende steder:

Fredericia / Banegårdsvej modsat forhal

Børkop / Forpladsen ved stationen

Brejning / Forpladsen ved stationen

Vejle / Danmarksgade modsat forhal

Sagen opdateres.

Annoncer