Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

To unge standset i Fredericia samme aften: Elløbehjul med hash og kniv samt knallert beslaglagt

To unge standset i Fredericia samme aften: Elløbehjul med hash og kniv samt knallert beslaglagt

KRIMI. To unge mænd blev onsdag aften standset af politiet i Fredericia i hver deres sag.

Klokken 18.34 blev en 18-årig mand fra Fredericia standset på et elløbehjul på Prinsensgade. Manden var påvirket af euforiserende stoffer, og ved en visitation blev han fundet i besiddelse af 1,93 gram hash og en enhåndsbetjent foldekniv. Han anvendte desuden ikke cykelhjelm.

Halvanden time senere, klokken 20.06, standsede politiet en 16-årig ung mand fra Tørring i krydset mellem Jyllandsgade og Norgesgade. Han kørte på en stor knallert, der var konstruktivt ændret. Det er ikke første gang, den 16-årige bliver truffet under disse omstændigheder, og politiet har i denne omgang beslaglagt knallerten.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi torsdag morgen.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand