To chefer går, ansvaret bliver
LEDER. Fredericia Kommune har opsagt den øverste administrative ledelse af børneområdet. Direktør Karen Heebøll og chef for Børn og Læring Magnus te Pas er ude. Kommunen vil pt. ikke forklare hvorfor, og politikerne vil ikke sige noget til citat. Tavsheden er efterhånden blevet en fast del af den måde, Fredericia Kommune kommunikerer på, når noget går galt. Den efterlader borgerne med en beslutning uden begrundelse og en historie uden afsender. Kort sagt en elendig kommunikationsstrategi.
Tallene fortæller dog en del af historien, også selv om ingen vil sige den højt. Familieafdelingen har i flere år haft et tilbagevendende merforbrug. I august 2025 lå det på 24 millioner kroner, dobbelt så meget som meldt ud et par måneder før, og med de ventede ekstraudgifter nærmede det sig 50 millioner kroner. Udgifterne til anbringelser er steget markant. På skoleområdet lå budgettet ved første opfølgning i år 9,8 millioner kroner i minus. Udvalget kunne kun holde sin ramme, fordi dagtilbuddene brugte færre penge end ventet. Udvalget skrev det selv i sin beslutning: det »er bekymret for skolernes økonomi og afhængighed af mindreforbrug på dagtilbud«.
Samtidig halter resultaterne. Ved sommerens afgangsprøver lå Fredericias folkeskoler på 6,6 i gennemsnit mod 7,3 på landsplan. Hver syvende afgangselev fik ikke mindst 02 i dansk og matematik. En stor skoleanalyse, som byrådspolitikere har henvist til igen og igen, blev aldrig sat i gang. Konsulenthuset fik sine godt 260.000 kroner for det indledende arbejde, og siden er sagen gået i stå. En specialskole fik et straks påbud fra Arbejdstilsynet. Hver for sig kan sagerne forklares. Lagt sammen tegner de billedet af et område, der i årevis har manglet styring.
År efter år skal politikerne interviewes om dårlige resultater og budgetoverskridelser. Som nævnt før ville en privat virksomhed for længst være gået konkurs.
Derfor er det forståeligt, at en kommune til sidst skifter ledelse. Det er bare ikke hele forklaringen.
En forvaltning arbejder inden for de rammer, politikerne sætter. Byrådet vedtager budgetterne. Udvalgene modtager budgetopfølgningerne kvartal for kvartal og ser merforbruget vokse. Politikerne har bestilt analyser, der ikke blev til noget, og har skrevet bekymringer ind i beslutningsprotokollerne. Advarslerne har altså været der i lang tid, og de er nået frem til det politiske niveau. Spørgsmålet er, hvad der skete, når de kom frem.
Børneområdet har heller ikke haft stabil ledelse. I 2020 forlod en nyansat direktør stillingen efter 30 dage, og en skoleleder blev konstitueret til at holde området oppe. Da Karen Heebøll kom til i 2024, kunne kommunaldirektøren melde, at direktionen nu var fuldtallig. Halvandet år senere står kommunen igen uden den ledelse, der skulle skabe ro. Når ledere udskiftes igen og igen på det samme område, er det rimeligt at spørge, om problemet sidder i personerne eller i den organisation og de politiske rammer, de skal arbejde i.
Det spørgsmål er der ingen, der vil svare på. Embedsfolkene må af gode grunde ikke tale om deres egne fratrædelser. Politikerne kan derimod godt, men de har valgt at lade være. Konsekvensen er, at ansvaret i offentligheden lander på to navngivne embedsfolk, mens de folkevalgte, der har haft det politiske ansvar for skoler, familier og børn i hele perioden, ikke står frem.
Det gælder ikke ét parti. Budgetterne er vedtaget i brede forlig, konstitueringerne er indgået af mange partier, og udvalgene har haft medlemmer fra hele byrådet. Det gør ansvaret fælles. Det gør det ikke mindre.
En opsigelse kan være den rigtige beslutning. Men en opsigelse uden forklaring, fra en kommune, hvor de folkevalgte tier, ligner mere en udskiftning af ansigter end en reel forandring. Forældrene til de elever, der ikke bestod dansk og matematik, og familierne, der venter på en sagsbehandler, har krav på mere end en personalesag. De har krav på at vide, hvad der gik galt, hvem der vidste det, og hvad der nu skal være anderledes.
Så prøv noget nyt. Lyt til lærerne, lyt til pædagogerne, lyt til medarbejderne! Lyt til børnene. Glem teorierne og regnearket. Og få så hjælp af en rigtig økonomistyring, der holder styr på budgetterne både centralt og decentralt, samtidig med at byen investerer i sin fremtid.
Den forklaring og den forandring kan kun komme fra byrådet.
Andreas Dyhrberg Andreassen, ansvarshavende chefredaktør
