Listen over fadæser og eskapader i Fredericia Kommunes tekniske forvaltning er ved at være lang. Udover at trafikanterne i byen må lide under håbløse forsinkelser på urealistiske tidsplaner, viser den seneste historie med regningen for krydset ved Snaremosevej, at man koster skatteborgerne mange, mange penge. Det er tid til at indsætte en ny ledelse, der skal rette op på problemerne.
Når man får så høj en løn som de kommunale chefer, skal hammeren også falde, når man har ansvaret for en så absurd fiasko. Vi kan ikke være tjent med at udbetale millioner af kroner i gage til folk, der ikke er deres ansvar voksen. Fredericia lider under en alt for elitær tilgang til byplanlægningen, hvor der er manglende hensyn til borgerne og de handelsdrivende i stort set alle beslutninger, der træffes. Kulturen er ganske enkelt alt andet end serviceminded. Hvad værre er, så ender det med enorme tab for kommunen.
Nu må det simpelthen få konsekvenser.
Den øverste ledelse og de ansvarlige politikere må indse, at der skal nye kapaciteter til. Disse skal samtidig ansættes med den klare holdning, at de skal lede en afdeling, der ser Fredericia som en levende by med mennesker og ikke som en stor byggeplads. Vi kan ikke fortsætte med at have en by, hvor det er en gætteleg, hvilke veje der fører til centrum. Når katten er ude, leger musene på bordet. Det sker også lige nu, når entreprenørerne griner hele vejen til banken, fordi de kan præstere enorme forsinkelser, uden at det betyder noget.
Og så skal man konsekvent lade være med at bede firmaer om at lave nye projekter, hvis de allerede har forfejlet tidligere. Vi er til grin, og det kan man se på alle de projekter, der konstant raser overalt.
Der er en enorm iver blandt de ansatte i afdelingen for at godkende alverdens ting og sager. De er jo byggefolk. Men hvor er helhedssynet? Vi ser, hvordan man kronisk kører beboere over, når man skal have sendt ting i høring. Ligesom det er indlysende, at man som tilsynsmyndighed under byggeprojekter er ligeglad med klager, arbejdsregler, tider og meget mere. Da man eksempelvis lavede projektet med nye boligblokke overfor gymnasiet, modtog man over 25 konkrete klager, der handlede om alt fra overskridelse af den tilladte arbejdstid til de maskiner, der blev anvendt. Forløbet var en regulær skandale, hvor byggeriet i knap to år kraftigt generede hele kvarteret. De ansatte rørte ikke en finger, men holdt stort set med bygherren hele vejen igennem.
Firmaet Henning Have fik også lov til at køre ulovligt med deres kæmpe tanks, ligesom man så gennem fingre med et kæmpe grusbjerg, selvom det er regionen, der skal give tilladelse. For som Have sagde, var kommunen ligeglad. Derfor kørte hans folk, hvor de ville. De skulle jo frem og tilbage til depotet. Imens er vejene overalt smadret af tonstunge transporter, der er kørt gennem skoleveje og beboelseskvarterer, stik imod regler, skilte og så videre.
Nu er det Lidl, der ikke vil betale, og selvom man må sige, at det er dårlig dømmekraft i et lokalsamfund – for de vidste jo godt, at de skulle betale; det var aftalen, men juraen holdt så ikke – løber de nu fra en aftale grundet fejl på et skrivebord. Det må koste.
Den er ikke længere. Der skal nye folk til. Nu.
