Avisen

fredericiaavisen.dk › Opinion

Tak til politikerne: Røgfri arbejdstid virker

Tak til politikerne: Røgfri arbejdstid virker

Det er med stor glæde, at vi noterer, at Fredericia Kommune indfører røg- og tobaksfri arbejdstid til oktober. Både medarbejdere og politikere har taget en modig beslutning – som vil gøre en stor forskel!

Røgfri arbejdstid virker forebyggende. Det støtter nye medarbejdere og unge i ikke at begynde at ryge eller snuse på arbejdspladsen. Og det er noget af det bedste, vi kan gøre for de mere end 7 af 10 rygere, som gerne vil stoppe.

Tobak slår mere end 13.000 danskere ihjel om året – intet af det, som vi kan forebygge, koster så mange danskere livet. Det ved de fleste godt. Men det er ikke nemt at stoppe, når man først er afhængig af nikotin. Netop derfor, skal vi gøre det svært overhovedet at begynde.

Vi ved, at røgfrie miljøer er noget af det, der virker for at forhindre rygestart. Og vi er stolte over at bo i en kommune, der både gør det svært at begynde og rækker en hjælpende hånd til de medarbejdere, som ønsker at stoppe.

Med venlig hilsen

<!-- wp:html -->
Kræftens Bekæmpelse
<!-- /wp:html -->

Bestyrelsen i

Fredericia Lokalforening

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Kære kommunaldirektør – historien gentager sig, hvis ingen lærer af denBorgerdialog kræver ikke tre indgangeFolkeskolen i Fredericia – vi skal turde have en fælles vision for vores børnSkal vores ældre have mad udefra, når vi kan lave den tættere på?