Avisen

fredericiaavisen.dk › Sport

Suveræne Danmark er i semifinalen

Suveræne Danmark er i semifinalen

Danmark var Ungarn fuldstændig overlegne i VM-kvartfinalen og vandt med 40-23.

Ikke på et eneste tidspunkt var Ungarn foran i kampen. Fra start til slut var det dansk dominans, og det var særligt med en solid dansk defensiv i en hovedrolle og med Mathias Gidsel som den offensive arkitekt.

Danskerne foldede sig ud, ligesom det var tilfældet mod Egypten i den afgørende kamp i mellemrunden. Intet blev overladt til tilfældighederne, da et særdeles veloplagt dansk mandskab gik til pause foran med 21-12.

De fik ikke Nikolaj Jacobsen til at ville have Danmark til at træde på speederen. Landstræneren krævede koncentration kampen igennem, og imodsætning til tidligere i turneringen, hvor de danske reserver ikke har leveret på det forventede niveau, var det tilfældet mod Ungarn.

I midten af anden halvleg blev blandt andet Lukas Jørgensen, Jacob Holm og Kevin Møller sat på banen, og til sidst fik Mathias Gidsel sig et velfortjent hvil. Det betød, at Niclas Kirkeløkke fik angrebsminutter på favoritpositionen højre back, hvilket han udnyttede til at score fem mål, hvilket var med til at give en dansk sejr på 40-23.

I semifinalen, der spilles på fredag, møder Danmark Spanien.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Birksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter mangledePolitikerne sætter sig i kørestolene til DM i kørestolsrugbySander stillede sig i målet for at slippe for at løbe: Det viste sig at være en ganske god beslutningKaya Jørgensen fra FHK er udtaget til U17-landsholdet