FSG Foods, beliggende i Prinsessens Kvarter i Fredericia, har modtaget en bøde på 15.000 kr. fra Fødevarestyrelsen efter en opfølgende kontrol afslørede alvorlige mangler i virksomhedens mærkning og sporbarhed af deres fiskeprodukter.

FSG Foods er en komplet leverandør af alle sushi-relaterede produkter til hele Skandinavien og det nordlige Europa. I den forbindelse kontrolleres de af Fødevarestyrelsen kontrolbesøg, ligesom det er tilfældet med eksempelvis restaurantioner og supermarkeder.

Under et kontrolbesøg den 24. juni 2024 konstaterede Fødevarestyrelsen, at FSG Foods solgte opdrættet norsk torskfilet med forkert oprindelse og frembringelsesmåde. På indkøbsfakturaen stod der, at torsken var fanget i Norge ved hjælp af en ikke-eksisterende fangstmetode kaldet “havbas”. Yderligere undersøgelse afslørede, at produktets etikette på kassen markerede det som “Farmed cod filet”, hvilket tydeligt adskiller sig fra de angivne oplysninger på fakturaen.

En repræsentant fra FSG Foods var under kontrolbesøget bekendt med produktets faktiske oprindelse og frembringelsesmåde. Alligevel fremgik der af følgeseddel og faktura for et salg af 12,25 kg torsk fra det pågældende parti betegnelsen ‘Torsk 3 Vesterhav, filet u/skind’. Følgesedlen angav også ‘FAO 2’, en betegnelse der reelt hører til FAO 27, i en smal kolonne. Ingen steder i handelsdokumenterne blev det oplyst, at torsken var opdrættet.

Fødevarestyrelsen vurderede, at FSG Foods bevidst vildleder forbrugerne ved at give indtryk af, at der var tale om vildtfanget torsk fra Vesterhavet. Det er en alvorlig overtrædelse af fødevarelovgivningen, som kræver, at fødevareinformationer ikke må vildlede forbrugeren om produktets art, oprindelse eller frembringelsesmåde.

Ydermere blev der ved kontrolbesøget i kølerummet observeret en kasse med norsk torsk, som var forsynet med både et norsk sundhedsmærke og et dansk sundhedsmærke. Bagudrettet sporbarhed viste, at partiet bestod af to kasser med i alt 20,25 kg torsk. Virksomheden havde solgt en del af partiet uden at påsætte nye etiketter eller opdatere mærkningen med deres eget autorisationsnummer.

Fødevarestyrelsen påpegede, at FSG Foods skulle have mærket kasserne med deres eget sundhedsmærke og autorisationsnummer i henhold til gældende regler. Dette blev ikke gjort, hvilket resulterede i en yderligere overtrædelse af fødevarelovgivningen.

I forbindelse med kontrollen blev virksomheden også fulgt op på en tidligere indskærpelse, som nu var bragt i orden. Der blev ikke fundet yderligere anmærkninger, og virksomheden oplyste, at de ikke havde haft aktiviteter med Naturskånsomt fiskeri siden sidste kontrolbesøg, hvorfor de ikke var omfattet af denne ordning.