For Dansk Folkepartis Susanne Eilersen er dårligt indeklima et tydeligt tegn på mange års manglende vedligehold. Hun glæder sig over, at Fredericia endelig er i gang med en samlet renoveringsplan, men erkender samtidig: »Vi har ikke gjort nok – og vi gør det ikke hurtigt nok.«
Da den landsdækkende undersøgelse viste, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, var det ingen overraskelse for Susanne Eilersen (DF). Hun har længe peget på, at mange af kommunens folkeskoler ganske enkelt er forældede.
»Det er jo nok ikke et område, der har fået nok opmærksomhed. Vi ved jo godt, at når skolerne er nedslidte, så følger der også problemer med indeklimaet. Vi har skoler, som ikke er tidssvarende, og derfor er jeg glad for, at vi både bygger nyt og har sat penge af til at renovere,« siger hun.
Men hun lægger heller ikke skjul på, at arbejdet skrider frem for langsomt. »Gør vi det så hurtigt nok? Nej, det gør vi nok ikke. Vi gør det så hurtigt, vi kan i forhold til den økonomi, vi har, men det går ikke stærkt nok,« siger hun.
Et efterslæb, der har stået på i årtier
Ifølge Eilersen er den nuværende situation resultatet af mange års forsømmelse. »Jeg har så mange skoler i Fredericia, som ikke er tidsvarende, som er bygget i 70’erne. Og når vi ikke renoverer mere, så nej, vi har ikke gjort nok. Alle skoler har fået lov til at stå og forfalde i rigtig mange år, uden at vi har investeret i dem,« siger hun.
Hun peger på et politisk ansvar, der går langt tilbage. »Det må vi jo kigge på – os der har siddet i byrådet og dem, der har lavet budgetterne. Vi har ikke fået prioriteret godt nok. Når vi står med sådan en stor pukkel nu, så kan vi ikke sidde og sige, at vi har gjort det godt nok.«
Indeklima som en del af kommunens kerneopgave
For Eilersen hænger trivsel, sundhed og bygningernes tilstand tæt sammen. Hun sammenligner situationen med arbejdspladser, hvor der løbende foretages vurderinger af arbejdsmiljøet.
»På alle mulige arbejdspladser har man APV’er, hvor man bliver vurderet en gang om året – og det burde man jo også have i folkeskolerne. Helt klart, det burde man,« siger hun.
Hvis den model blev indført, ville kommunerne automatisk få en forpligtelse til at følge med i indeklimaet, mener hun. »Det vil jo nok være en afløber af det, jeg siger, hvis man også har APV’er på folkeskolen. Så bliver man jo forpligtet til det,« siger hun og tilføjer: »Der har været for lidt fokus på, hvordan skoler og institutioner i det hele taget har fungeret. Det skal vi kigge mere ind i.«
Planer er gode – men tempoet skal op
Eilersen anerkender, at Fredericia nu har taget hul på en planlagt renovering af folkeskolerne, men hun efterlyser mere fart. »Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi kunne gøre det hurtigere. Men jeg er trods alt glad for, at vi er kommet i gang og har lagt en plan,« siger hun.
For hende handler det ikke kun om skolerne, men om alle kommunens bygninger. »Vi er nødt til at have klima og indeklima med i vurderingen af alle vores institutioner – også kontorfaciliteter som Rådhuset, som er bygget fra en tid, hvor det er koldt om vinteren og varmt om sommeren. Der har vi begyndt at lave klimaskærme, men der er stadig steder, hvor vi ikke er i mål,« siger hun.
Kommunal frihed – men også ansvar
Debatten om nationale minimumskrav for indeklima deler vandene. Hvor nogle ønsker fælles standarder, holder Eilersen fast i, at kommunerne skal have frihed – men også pligt til at handle.
»Jeg kan godt lide kommunalt selvstyre. Der er vi bare forskellige kommuner, og jeg er glad for, at vi har lagt en plan. Hvis der kom fælles krav, ville nogle kommuner have meget svært ved at honorere dem inden for en vis tidsramme,« siger hun.
Samtidig advarer hun mod at tro, at flere regler automatisk skaber bedre resultater. »Pengene kan kun bruges én gang. Hvis man lægger for mange krav oveni, må man spørge sig selv, hvad man så må sætte til side,« siger hun.
Renovering før nybyggeri
Når det gælder spørgsmålet om at bygge nyt eller forbedre det eksisterende, lægger Eilersen vægt på sund fornuft og klimahensyn. »Jeg synes jo heller ikke, at man bare skal bygge nyt. Der er jo også noget med de CO₂-neutrale mål, vi skal nå, og hvilket klimaaftryk det sætter at rive ned og bygge nyt. Hvis bygningerne er i ordentlig stand, kan jeg godt lide tanken om at renovere dem,« siger hun.
Men beslutningerne skal træffes konkret fra sag til sag. »Der er selvfølgelig en grænse for, hvornår det kan betale sig og ikke betale sig. Der skal vi have nogle kloge folk med på råd. Det skal være en vurdering fra gang til gang,« siger hun.
Klimabevidst og praktisk fremtid
Forbedret indeklima går hånd i hånd med energibesparelser, og det er ifølge Eilersen allerede tænkt ind i kommunens byggeprojekter. »Når man renoverer og bygger nyt, så er der jo nogle nye klimastandarder, man skal bygge efter – vinduer med flere glas og alt muligt andet. Selvfølgelig skal vi renovere smart,« siger hun.
Hun ser arbejdet som en løbende proces, der vil strække sig over mange år. »Vi har fået øjnene op for det nu, og nu er vi i gang. Jeg tænker, det bliver noget, der bliver ved – både klimaet og indeklimaet,« siger hun.
