POLITIK. I Fredericia er budgetterne sjældent blot regneark og tal. De er politiske fortællinger, kamppladser og pejlemærker for magt. Når byrådet samler sig om økonomien, bliver det et spejl af relationer, mistillid og alliancer – og i år er ingen undtagelse.
2. Viceborgmester Susanne Eilersen (O) kalder årets budgetforlig for ansvarligt. Ikke bare ansvarligt, men »utroligt ansvarligt«. Det er ifølge hende et forlig, der både løser de dyreste udfordringer og samtidig sender penge ud til borgerne.
»Vi har holdt os inden for de økonomiske rammer, vi har til rådighed. Vi har to store områder, vi skulle sørge for – familieafdelingen og Kobbelgården – som har kostet mange flere penge. Dem har vi fået håndteret i budgettet, samtidig med at der også er plads til en smule udvikling. Derfor kan vi alle se hinanden i øjnene med det her budget,« siger hun.
Kritikken fra Socialdemokratiet har været hård. På sociale medier har partiet kaldt budgettet uansvarligt og malet dystre billeder af en tom kasse i 2029. Men ifølge Susanne Eilersen er kritikken ikke andet end politisk spin. Hun peger på, at selve budgetmodellen er den samme, som har været brugt i 16 år. Og at Socialdemokratiet selv har siddet for bordenden i 14 af dem.
»Nu har jeg været med til at lave budgetter 16 gange, og vi har brugt den samme model alle 16 gange. De fleste gange har Socialdemokratiet siddet ved roret – 14 ud af 16 gange – og da har man brugt præcis samme budgetmodel. Så hvis det her er uansvarligt, så har de været uansvarlige i 14 år,« siger hun.
For Eilersen er tallene i år fire i et budgetforlig aldrig mere end et pejlemærke.
»Jeg har endnu ikke set, at de tal, man kigger på fire år frem, nogensinde har holdt. Alting ændrer sig – både økonomiaftalerne på Christiansborg og borgernes behov. Der er intet statisk i det her,« siger hun. Eilersen peger på, at Fredericias likviditet historisk set ofte er endt bedre, end man budgetterede med.
»Efter fire år har likviditeten faktisk været bedre end tallene, man lagde frem dengang. Derfor må man se budgetterne som pejlemærker, ikke som endelige sandheder. At Socialdemokratiet nu fremstiller det som en katastrofe, det holder simpelthen ikke,« siger hun.
Forligspartierne har frigivet en buffer på 10 millioner kroner og valgt statsgaranti som udskrivningsgrundlag. To beslutninger, der ifølge Eilersen er selve definitionen på ansvarlighed.
»Vi har frigivet en buffer på 10 millioner kroner, som vi kan se, vi ikke får brug for. Vi har et faldende børnetal, og derfor vil de penge ikke komme i anvendelse. Vi skal ikke lege bank. Vi skal sørge for, at pengene kommer ud og gør gavn hos borgerne,« siger hun.
At vælge statsgarantien er, som hun udtrykker det, at vælge sikkerhed frem for hasard.
»Vi skal levere den bedste velfærd som muligt. Der er intet odiøst i at bruge en buffer, man kan se, man ikke får brug for, og der er intet risikabelt i at vælge den model, der sikrer faste indtægter,« siger hun.
Skræmmekampagner
Når Socialdemokratiet alligevel har valgt at kalde budgettet uansvarligt og rulle en kampagne ud på de sociale medier, ser Eilersen det som en kendt metode.
»Det er jo sådan, Socialdemokratiet agerer, og det gør de også på Christiansborg. Jeg synes, det er på et meget lavt niveau at begynde at skræmme borgerne i Fredericia. Borgerne kan være helt trygge ved det budget, vi har lavet for 2026,« siger hun.
Men budgetstriden handler ikke kun om økonomi. Den handler også om relationerne i byrådet og om, hvem der har ansvaret for at samle. Socialdemokratiets borgmester, Christian Bro, har ikke været en del af budgetforliget. Spørgsmålet er, om han burde være blevet inviteret ind – eller om ansvaret ligger hos ham selv.
For Susanne Eilersen er svaret klart.
»Det er altid en borgmesters opgave at samle i stedet for at sprede. Og borgmesteren rækker ikke ud til os på noget som helst tidspunkt. Det klinger også lidt hult, når man sidder og piver over ikke at være med, når man sidste år truede os med, at hvis vi ikke ville bide til bolle, så ville vi blive holdt ude af årets budget, hvor der skulle uddeles gaver lige inden et valg,« siger hun.
Hun fortæller, at ordene faldt direkte til hende under forhandlingerne sidste år, før hun forlod bordet.
»Det var ordret, det der blev sagt til mig, inden jeg gik. Så når man nu kritiserer os, klinger det hult. En borgmesters opgave er at samle, men borgmesteren i Fredericia er ved at sprede,« siger hun.
Borgmesteren har tidligere sagt, at hans politiske kolleger »bare kan ringe«. Men Eilersen mener, at det ansvar ikke kan lægges over på andre.
»Når man sidder for bordenden, er det ens opgave at række hånden frem. Selvfølgelig kan vi andre også ringe, men når vi gør det, bliver vi ofte mødt med afvisning. Sidste gang jeg ringede til borgmesteren, gik han ud i medierne og sagde, at jeg løj. Så det samarbejde er ikke stort,« siger hun.
Kernen i konflikten er budgetmodellen. Den model, Socialdemokratiet nu afviser, men som alle partier i årevis har brugt.
»Det er den samme model, vi har brugt i alle årene, og den er i øvrigt også brugt i mange andre kommuner. Jeg kan pege på budgetterne fra 2017, 2018 og 2019, hvor man budgetterede med en likviditet på omkring 150 millioner i år fire. Dengang var det acceptabelt. Nu bliver det fremstillet som en katastrofe,« siger hun.
Hun peger også på, at Fredericia Dagblad har bragt en leder, der kritiserer modellen.
»Jeg undrer mig over, at chefredaktøren ikke har kigget på de tidligere budgetter, før han skrev den leder. Modellerne er nøjagtig de samme, og likviditeten i år fire er endda bedre nu end i flere af de tidligere budgetter, jeg har været med til at lave,« siger hun.
For Eilersen står ét tilbage: Budgettet er ansvarligt, fordi det både løser de største problemer, holder sig inden for rammerne og samtidig frigiver midler til velfærd og udvikling.
»Vi har lavet et budget, vi kan være stolte af. Borgerne i Fredericia kan være helt trygge,« siger hun.
Læs også
