POLITIK. Når man går gennem Fredericia Midtby lige nu, møder man afspærringer, huller i asfalten og tomme butiksvinduer. For byrådsmedlem Susanne Eilersen (DF) er situationen alvorlig. At høre folks historier gør ondt på hende. At se de svar, der kommer på og den manglende forståelse for levegrundlag og det at drive virksomhed holder ikke, slår hun fast i et interview. Det må kunne gøres anderledes og bedre, siger hun i et interview med Fredericia AVISEN.
At drive virksomhed er ikke nødvendigvis let, og når vejarbejde står på on and off gennem flere år, så koster det mere end blot nogle omsætningsdage. Det ændrer forbrugsmønstrer hos borgerne og koster på bundlinjen hos brancher, der i forvejen kæmper med økonomien. Susanne Eilersen stiller op i debatten nu, selvom hun ikke sidder i Teknisk Udvalg. Hun er nemlig bekymret for byens bosætning og turisme; og så ved hun allerede, hvor meget detailhandlen kæmper.
«Jeg er meget, meget bekymret for Fredericia Shopping og for vores detailhandel. Jeg er godt klar over, at nogle ting er nødvendige at lave – og at de skal laves nu. Men man skulle have taget dem med på råd. Man skulle have fundet løsninger, der var mindst indgribende for trafikken. Vores erhvervsliv og vores butikker er presset i forvejen, og jeg frygter, at det her kan være det sidste skub ud over kanten,» siger hun.
Hun understreger, at hun ikke selv sidder i Teknisk Udvalg, men at hun alligevel deler erhvervslivets frustration. «Jeg håber virkelig, at vi lytter og kan ændre noget i den måde, vi arbejder på. Det her er ikke godt nok.»
Ifølge Eilersen har Fredericia Kommune tabt forbindelsen til virkeligheden i Midtbyen.
«Det ser ikke ud som om, man har været i tæt dialog med Fredericia Shopping og de erhvervsdrivende om det arbejde, der foregår lige nu. Det er ikke godt nok. Vi kan ikke fortsætte den linje, hvor kommunen lægger planer uden at tage erhvervslivet med. Det passer ingen steder,» siger hun.
Hun reagerer kraftigt, når hun hører historier som den fra slagtermester Frank Gregersen, der tidligere har fortalt, at han «har givet op» efter to års vejarbejde, selv om han stadig elsker byen.
«Det gør ondt at høre, at erhvervsdrivende må give op. Vi elsker jo alle Fredericia – det er en perle. Det bemærker jeg også, at Frank Gregersen siger. Hans fortælling er jo meget konkret; det kan godt være, at der har været en dialog, men det er jo i sidste ende ikke dialog, men blot orientering, hvis man bare siger sådan er det jo, eller svarer ja til, at erhvervslivet må æde et tab. Jeg tror ikke, at de politikere ved, hvor hårdt det kan være at drive virksomhed, og hvordan de fleste erhvervsdrivende i Danmark driver små virksomheder, hvor de kæmper for at hente ordre dag efter dag, og hvor pengene ikke bare er noget, man afsætter i et budget. Teori er godt, men praksis er også en anden. Men, når det er sagt, så skal vi have dialogen på sporet igen. Vi skal have en plan, før man går i gang, og alle skal være med på den plan. Jeg troede ærligt talt, vi var kommet længere. Jeg troede, vi var begyndt at sige vi – ikke dem og os,» siger hun.
Dyre løsninger kan være de kloge løsninger for samfundet
I interviewet peger Eilersen på, at der tidligere har været situationer, hvor man har fundet løsninger, der var dyrere for kommunen eller aktøreren, som eksempelvis Fredericia Spildevand, men langt billigere for samfundet.
«Der var engang, hvor man lavede opgravninger på Vesterbrogade. Der var stor ballade om sagen, og længe sagde man, at sådan var det bare, men det viste sig, at der var løsninger, der nuvel var dyrere i den aktuelle sag, men langt billigere samfundsøkonomisk. Dengang fandt man en løsning, der kostede mere, men som betød, at butikkerne kunne holde åbent og folk stadig kunne komme forbi. Det er jo sådan, man skal tænke. Måske skal man nogle gange vælge en lidt dyrere løsning, hvis den til gengæld holder butikkerne i live. Det bliver meget dyrere for Fredericia på lang sigt, hvis vi mister vores handelsby,» siger hun.
Hun advarer mod konsekvenserne, hvis udviklingen fortsætter. «Hvis vi mister vores handelsliv, mister vi også bosætning. Så ser vi affolkning og fraflytning, og det bliver langt dyrere end at vælge en løsning, hvor alle kan se sig selv.»
«Byen mister sit blodomløb»
Susanne Eilersen deler Fredericia Shoppings vurdering af, at byen har mistet sin puls, efter at Danmarks Port er blevet lukket.
«Danmarks Port er jo indgangen til byen. Hvis man kunne have holdt et enkelt spor åbent, så burde man have gjort det. Det kunne man have løst med signalanlæg, som man gør på Lillebæltsbroen – ét spor åbent ad gangen. Når det bliver for besværligt at handle, så finder folk andre løsninger. Så tager de til Middelfart eller Kolding Storcenter. Og det gør ondt at se. Jeg bliver simpelthen så trist, når folk siger, at de hellere vil handle andre steder end i Fredericia.»
Susanne Eilersen mener, at kommunen nu skylder erhvervslivet at få arbejdet gjort færdigt så hurtigt som muligt.
«Jeg vil tage fat i forvaltningen og stille dem nogle spørgsmål. Kan vi gøre noget anderledes? Kan vi gøre det hurtigere? Jeg håber ikke, vi ser arbejdet gå i stå, fordi der er efterårsferie. Så må vi betale weekendtillæg og ferietillæg – det må koste, hvad det koster. Danmarks Port skal åbne så hurtigt som muligt,» siger hun.
Hun siger også, at hun vil presse på for at få forbedret dialogen med erhvervslivet, før nye projekter går i gang. «Jeg lover, at vi fremadrettet starter dialogen meget tidligere. Vi skal i gang med at tale sammen, før det første spadestik tages.»
Susanne Eilersen reagerer også på den udbredte frustration over, at vejarbejdet ofte står stille i lange perioder.
«Jeg forstår godt, at folk undrer sig over, at man lukker veje af i så god tid, og så sker der ikke noget. Vi må arbejde igennem. Vi må sætte ekstra mandskab ind. I andre byer og lande arbejder man i treholdsskift, når det gælder vigtige færdselsårer – det burde vi også kunne gøre her,» siger hun.
Hun lover at rejse spørgsmålet direkte over for den kommunale direktion. «Jeg vil spørge den nye direktør på området, om vi arbejder i treholdsskift, og om vi arbejder i efterårsferien. De spørgsmål får han fra mig i dag. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mindske den tid, byen er lukket ned.»
For Susanne Eilersen handler sagen ikke bare om asfalt og stilladser – men om Fredericias identitet.
«Fredericia er en handelsby. Det ligger i byens sjæl. Og den sjæl er vi i gang med at miste, hvis ikke vi handler nu.»
