POLITIK. Den første store landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen giver Fredericia et billede af en ældrepleje, hvor 81 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de modtager. Det er en smule over landsgennemsnittet, men samtidig gemmer tallene på væsentlige udfordringer. Seks procent er direkte utilfredse, og variationerne mellem forskellige ydelser er markante. For byrådsmedlem Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti er undersøgelsen en kærkommen anledning til at se kritisk på både kvaliteten og retningen i kommunens ældrepleje.
»Jeg er jo altid glad, når folk er tilfredse. Men man skal også huske på dem, der ikke er det. Og vi skal huske, at det kun er under halvdelen af de borgere, der fik undersøgelsen, som har svaret. Hvad med dem, der ikke svarede. Er de tilfredse, eller er de utilfredse. Det ved vi ikke. Så selvom resultatet er positivt, må vi hele tiden holde øjnene åbne for, hvor vi kan gøre det bedre,« siger hun.
En del af utilfredsheden hænger ifølge Eilersen sammen med et konkret tiltag, hun og Dansk Folkeparti har opponeret imod. Flere borgere har henvendt sig til hende, fordi de er blevet pålagt at anskaffe sig en robotstøvsuger for at få gjort rent. »Det er vi imod og har stemt imod hele vejen igennem. Vi skal ikke tvinge borgere til at have en robotstøvsuger. Selvfølgelig skal vi gerne hjælpe dem, der ønsker det, men det må aldrig være en betingelse. For mange ældre betyder det jo også noget at få besøg af en hjemmehjælper. Hvis teknologien erstatter den menneskelige kontakt, øger det ensomheden, og det er bekymrende,« siger hun.
Rapporten viser, at tilfredsheden er højest med den personlige pleje, hvor 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse, mens 16 procent er utilfredse med rengøringen. For Eilersen er det ikke overraskende. »Jeg er glad for, at vi leverer en høj kvalitet i den personlige pleje, og vi har dygtige medarbejdere. Men på rengøringen er der simpelthen for lidt tid. Man får jo ikke et rent hjem for de timer, vi kan tilbyde. Hvis badeværelset kun bliver gjort rent hver fjortende dag, så er det ikke godt nok. Det kan vi faktisk ikke være bekendt,« siger hun.
Et andet stort problem handler om kontinuitet. Kun 41 procent af de ældre i Fredericia oplever i høj grad at møde de samme medarbejdere. »Nogle borgere er utilfredse fordi de får for mange forskellige mennesker ind i hjemmet. Det giver utryghed. Derfor ser jeg frem til, at vi får etableret de nye teams som ældreloven lægger op til. Jeg tror på, at medarbejderne kan tage ansvar, og at borgerne vil opleve mere stabilitet og tryghed, når det er færre forskellige, der kommer i hjemmene,« siger hun.
Fredericia bruger i forvejen lidt flere penge på ældreområdet end gennemsnittet. For Eilersen er det et bevidst valg, som hun gerne vil stå på mål for. »Det er et aktivt tilvalg, vi har gjort i Fredericia gennem mange år. Dansk Folkeparti har stået i spidsen for mange af de tiltag og de midler, der er givet til ældreområdet, fordi vi ønsker at have en god ældrepleje. Og det er jo glædeligt, at det også afspejler sig i undersøgelsen,« siger hun.
Men pengene løser ikke alt. Undersøgelsen viser, at kun 44 procent af de ældre oplever, at pårørende bliver inddraget godt i beslutninger om ændringer i hjælpen. For Eilersen er det et område med stort forbedringspotentiale. »Vi skal arbejde mere med at inddrage de pårørende. Det handler også om deres tryghed. Hvis de føler, at deres mor eller far er i gode hænder, skaber det mindre utryghed og færre misforståelser. Man kan jo gøre det enkelt. Plejepersonalet kan hænge en besked op på køleskabet og skrive, at de kommer torsdag klokken fire, og så kan de pårørende kigge forbi. Det behøver ikke at være store formelle møder, det kan sagtens være den uformelle dialog, der gør forskellen,« siger hun.
Livskvaliteten er også et område, hvor resultaterne kalder på handling. I Fredericia vurderer 31 procent deres livskvalitet som nogenlunde, mens 10 procent siger den er dårlig eller meget dårlig. »Vi skal selvfølgelig være ops på dem, der synes, de har en dårlig livskvalitet, og se om der er nogle forebyggende tiltag vi kan sætte ind med. Det kan være rehabilitering eller sundhedstilbud, der kan forbedre deres hverdag. Vi skal blive bedre til at spotte de borgere, der sidder derhjemme og ikke har det godt, og så handle, før det går helt galt,« siger hun.
Undersøgelsen giver dermed et todelt billede af hjemmehjælpen i Fredericia. På den ene side er de fleste tilfredse, og særligt den personlige pleje scorer højt. På den anden side er der udfordringer med rengøring, kontinuitet og pårørendeinddragelse. For Susanne Eilersen er konklusionen klar. »Vi skal hele tiden holde fast i at levere en høj service og en høj standard. Og vi skal turde sige fra, når teknologien risikerer at erstatte den menneskelige kontakt. For mig er det vigtigste, at vores ældre føler sig set, trygge og mødt i deres behov,« siger hun.
